• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
1. oktober 2014 - Ford Motor Company

Ny ford C-MAX

Masser af plads til familien og klassens bedste brændstoføkonomi

Fords populære familie MPV byder på en ny smart teknologi, flere kræfter og op til 20% lavere CO2-udledning Fords populære familie MPV byder på en ny smart teknologi, flere kræfter og op til 20% lavere CO2-udledning

Stærkere, smartere, mere tyst og en brændstoføkonomi, som ikke findes bedre i klassen. Den nye Ford C-MAX og dens syv-sæders søster, Ford Grand C-MAX, har undergået en forvandling, der gør C-MAX’en til det oplagte bilvalg til den stilbevidste, kritiske og pladskrævende familie.
Motorprogrammet er blevet udvidet med helt nye 1,5 liters motorer i henholdsvis diesel- og benzin-udgave. Den nye fem-sæders C-MAX ECOnetic med 1,5 TDCi motor og 105 hk forventes at udlede mindre end 100 gram CO2 pr kørt kilometer, hvilket er enestående for klassen.

Samtidig byder den nye C-MAX på SYNC 2 - anden generation af Fords prisvindende, håndfrie kommunikationssystem samt en række features, man normalt kun finder i væsentlig dyrere biler – som for eksempel en bagklap, der kan åbnes med et lille vip med foden.
Designet er blevet strammet op til fordel for et mere moderne og sporty ydre samt et mere praktisk og intuitivt indre. Fords designere har bibeholdt de dobbelte skydedøre og den praktiske sædekonfiguration af hensyn til de nemme adgangsforhold.
C-MAX’en har fået ny front omkring den karakteristiske, trapezformede kølergrill. Forlygterne er blevet smallere og tågelygterne er blevet aflange og skarpt markerede, ligesom der er masser af underspillede krom-detaljer samt en mere formfuldendt bagklap, indrammet af et nyt baglygte-design. Sprinklerdyserne er gemt væk under forruden. Farverne Red Rush og Caribou er nye muligheder i paletten.

Det indre design er i vid udstrækning et resultat af de mange tilbagemeldinger Ford har fået fra kunder over hele verden. Set fra førersædet er den nye C-MAX blevet mere enkel og intuitiv, med færre knapper og et mere overskueligt layout. Den nye finish i satin-sort og krom bidrager til et renere og mere moderne udtryk.
Den fleksible midterkonsol, med skyde-armlæn, kan rumme flere konstellationer af flasker og krus, ligesom der også er blevet flere opbevaringsrum over instrumentbrættet. En ny USB-port gør det samtidig nemt, at oplade og integrere mobiltelefoner.
Vibrationer og støj er blevet reduceret væsentligt qua motorjusteringer, bedre motorophæng, nye, tykkere sideruder og bedre akustisk isolering mod motorrummet. Samtidig er fælgene blevet stivere, hvilket både bidrager til at reducere rystelser og støj ved høje hastigheder.

Øget sikkerhed
Den nye C-MAX giver ligeledes mulighed for endnu nemmere parkering. Active Park Assist, som gør det nemt at foretage en parallelparkering, er nu blevet suppleret med en række nye teknologier, som også gør det nemt at komme ud fra en parallelparkering. Systemet kan endvidere bakke ind mellem to parkerede biler i en bås, helt uden hænderne på rattet. Samtidig advarer systemet Cross Traffic Alert mod krydsende trafik, når man bakker ud fra en parkeringsplads.

Active City Stop, der i bytrafik automatisk bremser bilen op for at undgå et eventuelt sammenstød, er blevet forbedret, så systemet nu fungerer ved hastigheder op til 50 km/t. Systemet er blevet suppleret med Active Braking, som fungerer på samme måde, men som tager højde for objekter i bevægelse. Det betyder automatisk bremsning ved hastigheder helt op til 180 km/t og kan være en afgørende hjælp ved for eksempel motorvejskørsel.
Den adaptive fartpiloten har ligeledes en indbygget og indstillelig sikkerhedsmargin til forankørende biler. Når fartpiloten ikke er aktiv, vil et alarmsystem gøre opmærksom på at sikkerhedsafstanden til den forankørende er overskredet.

SYNC 2 med touch-screen

SYNC 2 – anden generation af Fords prisvindende, håndfrie kommunikationssystem – byder på en 8” touch-screen i farver og avanceret stemmestyring af musik, navigation, klimaanlæg og mobiltelefon.
Med navigationssystemet er det muligt, med split-skærmen, at zoome ind på afkørsler og andre trafikknudepunkter, at høre stemmeoplysninger, at se 3D-billeder af trafikknudepunkter og genkendelige landskabs-objekter samt benytte sig af Michelins omfattende restaurations-guide.

Simple stemme-kommandoer aktiverer systemet, hvad enten det handler om at finde en destination, en yndlingssang eller nærmeste restaurant.
Med den nye C-MAX og Grand C-MAX vil der også være mulighed for at opleve stor lyd på farten. Som ekstraudstyr fås et high-end Sony lydanlæg med 10 integrerede højttalere og en subwoofer sikrer dybde og vellyd over hele skalaen af toner.

Kraftfuld, effektiv og dynamisk

Den nye C-MAX familie byder på Fords Auto-Start-Stop teknologi som standard i alle modeller med EcoBoost benzinmotor og med 2,0 TDCi dieselmotor. Teknologien er en væsentlig årsag til at den nye C-MAX udleder helt op til 20 procent mindre CO2 end tidligere.
Ud over den internationalt anerkendte 1,0 EcoBoost benzinmotor, som har vundet titlen ”International Engine of the Year” tre år i træk vil der også være mulighed for at vælge én af de helt nyudviklede 1,5 liters benzin- og dieselmotorer. 1,5 liter EcoBoost kommer i udgaver med henholdsvis 150 hk og 182 hk, mens diesel-udgaven kommer med henholdsvis 95 hk eller 120 hk. ECOnetic udgaven med 95 hk forventes at udlede mindre end 100 gram CO2 pr. kørt kilometer.

På trods af at den nye 1,5 liters TDCi dieselmotor har et større kraftoverskud end den udgående model, forventes den at reducere CO2-udledningen med op til seks procent. Tilsvarende forventes den optimerede 2,0 TDCi dieselmotor at reducere CO2-udledningen med helt op til 20 procent i forhold til den eksisterende motor.
-De nye motorer sætter en helt ny standard for kraftoverskud og brændstoføkonomi og vil faktisk gøre den nye C-MAX til den første bil i sin klasse, som lever op til Euro VI udledningskrav, forklarer chefen for Fords biler i C-segmentet, Jim Baumbick.

Intelligent lys

Med den nye C-MAX bliver kørsel i mørke til en lysere oplevelse. Ford har optimeret sit adaptive lyssystem så Bi-Xenon forlygterne i højere grad tilpasser vinkel og intensitet til vejens forløb, styring, bilens hastighed og de faktiske lysforhold. Det betyder klarere nattesyn, selv i bulder mørke.

Ved høje motorvejs-hastigheder vil forlygterne, automatisk, hæve sig en smule for at give det lange perspektiv, mens lygterne, tilsvarende, vil sænke sig og oplyse vejen umiddelbart foran bilen ved bykørsel. Ved sving vil lygterne også rette lyset mod cykelsti og fortov.
For første gang vil der også være mulighed for at få forældrekontrol-systemet Ford MyKey med i C-MAX-pakken. Systemet giver muligheder for at programmere bilens nøgle og indlægge restriktioner i bilens brug, hvad enten det handler om topfart eller lydniveau på bilens audio-anlæg. Systemet kan også forhindre kørsel, hvis ikke alle i bilen er fastspændt.
Ford introducerede den første C-MAX i 2003 og siden da er der solgt mere end 1,2 millioner eksemplarer i Europa. I dag har C-MAX en europæisk markedsandel på cirka 12 procent i segmentet.

Den nye C-MAX forventes til Danmark i midten af 2015

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.