• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
19. januar 2015 - Hyundai

Skarp ny og forbedret Hyundai i30 på vej

Lanceres i Danmark d. 28. februar

Hyundai går et travlt forår i møde med en stribe af nye lanceringer. Den første i rækken bliver den faceliftede Hyundai i30, der lanceres i Danmark den 28. februar. Med en startpris på kr. 174.995 og flere væsentlige opgraderinger, har familien Danmark virkelig noget at glæde sig til.

2014 var det år, hvor der blev solgt flest biler i Danmark. 2015 ser ikke ud til at blive meget anderledes. Det gør hele tiden konkurrencen større, men det er ikke noget, der afskrækker Hyundai.

”Det handler om at udnytte den tendens, der er i markedet. Vi har bilerne til det, og får flere nye spændende modeller i løbet af foråret. Den første lancering er et facelift af den populære familiebil, Hyundai i30”, siger pressechef for Hyundai, Annegrethe Skovby.

Hyundai i30 - en moderne bil til familien Danmark
Den nye faceliftede Hyundai i30 vil blive lanceret i Danmark, den 28. februar både som 3- og 5 dørs samt stationcar. Vi kan dog allerede nu afsløre, at priserne starter fra kr. 174.995.

”Med en indgangspris på kr. 174.995 – i kombination med det nye design og en række nye features – har vi hos Hyundai fået en særdeles konkurrencedygtig bil i C-segmentet. Vi er overbeviste om, at Hyundai i30 i sin nye udgave er skræddersyet til den moderne families ønsker og behov”, siger Annegrethe Skovby.

Nye markante detaljer til Hyundai i30 
Udvendig vil man bemærke, at den faceliftede Hyundai i30 har fået en ny og mere aerodynamisk front. Indvendig er der også sket forbedringer. Kabinen er blevet endnu mere støjsvag og aircondition, sædevarme, rat med varme i imiteret læder og andet lækkerier er nu blevet standard. Detaljer og features, som vi normalt kun finder i væsentlig dyrere biler.

Det nye modelprogram for Hyundai i30:
Hyundai i30 byder på 4 motorvarianter, 3 benzin og 1 diesel. Det er værd at notere, at der følger en ny, effektiv 7-trins DCT gearkasse med de to 1,6 liter-modeller – både benzin og diesel. Og så vil flere nok også bemærke den kraftfulde 1,6 turbomotor med 186 hk. Den introduceres i den sporty Hyundai i30 Turbo, som dog først kommer til Danmark senere på året.

Benzin
1.4 liters motor med 100 hk
1.6 GDI med mulighed for 7-trins DCT gearkasse
1.6 turbomotor med 186 hk

Diesel
1.6 liters motor med 110 hk og mindst 280 NM samt mulighed for 7-trins DCT gearkasse.

Udstyrsvarianter og priser:
Hyundai i30 vil bestå af 3 udstyrsvarianter: Active, Active Plus og Premium.  Allerede basisudgaven, Active er rigtig godt udstyret – bl.a. med aircondition, sædevarme, varme i rattet, LED-kørelys og sporty rat og gearknop i imiteret læder.

Med Active Plus, der koster kr. 15.000 mere, vil der bl.a. også være ratbetjent fartpilot med speedlimiter, Bluetooth og parkeringsassistent som standardudstyr.

Premium tilføjer 15” alu-fælge, fuldautomatisk klimaanlæg og en lang række eksklusive features. Premium koster kr. 20.000 mere end Active Plus.
                 

3-dørs  
i30 1.4 Active Fra kr. 174.995,-
   
5-dørs  
i30 1.4 Active Fra kr. 189.995,-
i30 1.6 GDI Active Fra kr. 209.995,-
i30 1.6CRDi Active Fra kr. 219.995,-
   
Stationcar  
i30 1.4 Active Fra kr. 204.995,-
i30 1.6GDI Active Fra kr. 224.995,-
i30 1.6CRDi Active Fra kr. 234.995,-


Hyundai i30 vil naturligvis - som alle andre Hyundai-modeller - have en unik garanti på 5 år uden kilometerbegrænsning.

Alle priser er ekskl. leveringsomkostninger og evt. metallak.

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.