• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
6. august 2015 - Audi Danmark

Audi viser den nyeste lysteknologi på IAA i Frankfurt

Matrix-OLED lygter

Audi tager næste skridt inden for lysteknologi til biler på IAA i Frankfurt. De nye Matrix-OLED-lygter giver mulighed for en hidtil uset lyshomogenitet og åbner dermed et nyt, kreativt spillerum inden for design.



•    Matrix-OLED-teknologien får debut i en konceptbil på IAA
•    Lys med homogenitet på et helt nyt niveau
•    Flade lyskilder giver nye muligheder inden for design

Som det førende mærke inden for lysteknologi til biler har Audi gennem mange år arbejdet på alle aspekter inden for OLED-teknologien. Matrix-OLED-lygter kombinerer hightech og design på ideel vis – og der eksisterer allerede de første projekter med en målsætning om at bringe OLED-teknologien i baglygterne i serieproduktion. De vises for første gang i en konceptbil på IAA.

OLED er forkortelsen for det engelske begreb „Organic light emitting diode“. I hver OLED-enhed omgiver to elektroder, hvoraf mindst en skal være transparent, en lang række tynde lag af organisk halvledermateriale. En lav jævnstrømsspænding – mellem 3 og 4 V – får lagene, der er mindre end en tusindedel millimeter tykke, til at lyse. Farven retter sig efter beskaffenheden af molekylerne i lyskilden.

I modsætning til punktformede lyskilder som fx lysdioder af halvlederkrystaller er OLED'er flade lyskilder: Deres lys opnår en homogenitet på et helt nyt niveau og kan dæmpes trinløst. Det kaster ingen skygger og har ikke brug for reflektorer, lysledere eller lignende optiske elementer – det gør OLED-enhederne effektive og lette. Desuden har de næsten ikke brug for køling.

Fremskridtet inden for OLED-teknologien går hurtigt – også takket være drivkraften fra Audi. Når lystætheden stiger yderligere, vil OLED'er også snart kunne udgøre blink- og stoplyset. De tynde glasskiver, som i dag omgiver det organiske materiale, erstattes med kunststoffolier. Disse nye fleksible bærelag kan formes tredimensionelt, og dermed giver de designerne helt nye muligheder for udformningen.

Audi har allerede i flere modeller og udstillingsobjekter vist, hvilket potentiale der gemmer sig i OLED-teknologien. Her kan man især fremhæve „OLED Lighting“ med transparente, flerfarvede OLED'er i silhuetten af en bil og „The Swarm“ med tredimensionelt OLED-display.

En anden fordel ved OLED'erne er, at de kan opdeles i små segmenter, som kan aktiveres med forskellige lysstyrker, og derudover vil der kunne fås forskellige farver og transparente OLED-enheder. Det giver mulighed for nye lysscenarier med ekstremt hurtige skift, og de belyste delflader er afgrænset fra hinanden med stor præcision.

Det gør OLED-teknologien til Matrix-OLED-teknologien hos Audi – et supplement til Matrix-LED- og Matrix-laser-teknologien til forlygterne.

For flere informationer om lysteknologi, læs her

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.