• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
13. august 2015 - Suzuki Bilimport Danmark

Det eneste mikro ved Suzuki Celerio er prisen

Meget udstyr til få penge

Suzuki Bilimport Danmark

Suzukis mindste bil hedder Celerio og til priser fra 89.990 sætter den barren for, hvor meget bil man kan få for pengene i den lille klasse.

Suzuki Celerio blev introduceret i foråret, hvor Suzuki forhandlerne oplevede et stort rykind og en massiv interesse for den nye bil. Så stor, at både lageret og de nærmeste leverancer ikke slog til, hvorfor flere kunder tålmodigt måtte vente nogle måneder på leveringen af deres Celerio.
Over sommeren har salget nu rundet de første 1.100 biler og den pæne efterspørgsel fortsætter. Senest på den nyeste variant med automatiseret gearskifte.

Celerios stærke sider ligger på dens praktiske egenskaber, hvor den har så mange fortrin, at den samlet set fremstår som klassens mest praktiske bil.

Trækker en trailer
Alene det, at den som en af kun to biler i klassen må trække en trailer, er et vigtigt valgkriterie for mange danske bilkøbere. Og her må Celerio have 400 kg på krogen - nok til at ejeren må køre med en af de populære havetrailere.

Rummelig og praktisk som få
Med 5 døre, 5 siddepladser, en rummelig kabine og klassens største bagagerum er de basale praktiske kvaliteter i orden i en Celerio. Dørene åbner bredt op, så det er nemt at komme ind og ud af bilen. Også fra bagsædet. Og bilens design gør, at kabinen er usædvanlig rummelig, med god plads til både hoved, knæ og fødder.

I den daglige brug af bilen, vil man sikkert også værdsætte, at bagagerummet med en volumen på 254 liter er mikroklassens største. Det giver nemlig rigtig god anvendelighed, når det store indkøb skal fragtes hjem eller når der skal pakkes til weekendturen.

Klasseledende økonomi
Celerio modellen fås i to motorvarianter, der begge yder 68 hk. Basismotoren i den billigste variant, har en pæn økonomi på 23,3 km/l (EU norm ved blandet kørsel), mens udgaverne med Suzukis nyeste miljøteknologi – Dualjet – klarer hele 27,8 km/l og derfor er klasseledende indenfor økonomi og CO2 udslip.

Fra kr. 89.990 inkl. aircondition
Til prisen fra lige under de 90.000 kroner er lækkert udstyr som aircondition, fjernbetjent centrallås, el-ruder for og CD-radio med Bluetooth-forbindelse til håndfri betjening af mobiltelefonen standard. Og sikkerhedspakken består af 6 airbags, ESP, hjulspindskontrol, bremseassistent, selealarmer, ISOFIX-beslag og automatisk dæktrykskontrol.

En Suzuki Celerio byder derfor både på rigtig god rummelighed, anvendelighed, økonomi og udstyr for pengene. Så det eneste der er mikro ved en Celerio er faktisk prisen.

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.