• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
20. februar 2018 - Hyundai Motor Company

Hyundai IONIQ

Hyundai IONIQ er Danmark billigst plug-in hybrid

Hyundai tilbyder alle tre modeller- el, hybrid og plug-in hybrid. Hyundai tilbyder alle tre modeller- el, hybrid og plug-in hybrid.

Hyundai Motor Company 

Stor efterspørgsel rundt omkring i Europa betyder, at Hyundais IONIQ som plug-in hybrid har været lidt længere end planlagt om at finde vej til det danske marked. Nu er den på vej, og tilmed er den Danmarks billigste plug-in hybrid. Bilen lander hos forhandlerne i juni, og den kan forudbestilles allerede nu. Samtidig har Hyundai besluttet at tilbyde alle tre modeller – el, hybrid og plug-in hybrid – til samme lave pris fra blot kun 259.995 kr.

Hyundai IONIQ er et kørende bevis på innovation i verdensklasse og adskiller sig især fra sine konkurrenter ved som den eneste på markedet at tilbyde tre forskellige drivmidler – hybrid, plug-in hybrid og el. Hyundai har indenfor det seneste års tid sendt både hybriden og den rene elbil på gaden. Og nu følger den tredje model – plug-in hybriden – trop. Hjulpet på vej af de nye registreringsafgifter har Hyundai besluttet sig for, at det ikke skal være prisen, der afgør, hvilken model kunderne vælger. Fremover er frapris på alle tre varianter blot 259.995 kr.

”Vi har valgt at prissætte de tre varianter ens, så danskerne frit kan vælge lige præcis den model, der passer bedst til deres kørselsbehov – uden at skulle skele til prisen,” siger Annegrethe Skovby, pressechef, Hyundai Danmark.

Om man skal vælge el, hybrid eller plug-in hybrid afhænger nemlig i høj grad af ens kørselsbehov. Ved bykørsel er IONIQ electric et godt valg med sin rækkevidde på 280 kilometer på én opladning. Samtidig reagerer den prompte og accelererer let som en fjer i trafikken. Til landevejene er IONIQ hybrid et godt valg, da den har et lavt brændstofforbrug. IONIQ plug-in hybrid kombinerer en økonomisk 1.6-literes GDI-motor med en 8,9 kWh litium-ion-polymer med høj ydelse og kører helt op til 63 km på ren el, hvilket øger muligheden for grøn kørsel for dem, det typisk kører længere distancer. 

Gratis ladestander følger med
IONIQ matcher altså ethvert kørselsbehov – og kommer selvfølgelig også med Hyundais velkendte femårs garanti uden kilometerbegrænsning.

”Efter at have oplevet overvældende stor interesse for de første to modeller, har vi store forventninger til IONIQ som plug-in hybrid. For at gøre det endnu mere interessant at køre grønt, tilbyder vi nu en gratis ladestander inkl. standard opsætning i venterabat ved køb af en ny IONIQ electric eller plug-in hybrid,” siger Annegrethe Skovby.

Bor man i lejlighed, har man næppe brug for ladestanderen – og så slipper man til gengæld billigere i abonnement.

Anhængertræk
Som noget nyt bliver det nu muligt at montere anhængertræk på ny IONIQ som plug-in hybrid samt hybrid, og en trailer – med bremser – må veje op til 750 kg., hvilket er mere end rigeligt til, at haveaffaldet kan blive kørt til genbrugsstationen, eller den nye sofa transporteres hjem på en trailer med bremser. På el-versionen er det kun muligt at montere cykeltræk.

”En del kunder fravælger hybridbilen udelukkende på grund af, at det ikke har været muligt at montere anhængertræk. Det er ærgerligt, og derfor glæder det os meget, at vi nu kan tilbyde anhængertræk på både plug-in og hybridudgaven af IONIQ,” siger Annegrethe Skovby.

To veludstyrede varianter
Uanset drivmiddel fås IONIQ i to udstyrsvarianter: Trend og Premium. Begge modeller med udstyr ud over det sædvanlige og priserne er henholdsvis 259.995 kr. og 289.995 kr. uanset drivmiddel. IONIQ plug-in hybrid er bl.a. udstyret med Bluetooth, sædevarme foran, trådløs opladning af mobiltelefon, klimaanlæg, varme i rattet, forberedt til navigation, 6-trins DCT-automatgear, parkeringssensor og bakkamera. Dertil kommer avancerede sikkerhedsfeatures som automatisk nødbremsesystem, vognbaneassistent, adaptiv fartkontrol samt syv airbags.

Premium-modellen af IONIQ plug-in hybrid har desuden smartkey, bakspejl med automatisk nedblænding, blindvinkelsensor og sædevarme i både for- og bagsæder. 

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.