• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
4. juli 2018 - Applus Bilsyn

Derfor er bilferie så populært

Over 1 mio. danskere tager bilen på sommerferie.

Omkring 1,2 millioner dankere tager bilen på sommerferie. Omkring 1,2 millioner dankere tager bilen på sommerferie.

Applus Bilsyn

Mange små og store oplevelser, spontane stop undervejs samt masser af sol sydpå får over 1 mio. danskere til at tage bilen på sommerferie. Husk miljømærker, påpeger Applus Bilsyn. 

 
Omkring 1,2 millioner danskere tager bilen på sommerferie, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er der flere årsager til, oplyser Dansk Bilferie, der hver sommer hjælper 7.000 kør-selv-familier med at finde overnatning på campingpladser i udlandet.
 
Spar penge med firmabil
”Bilferie er jo en nem og ofte billig måde at rejse på. Flere af vores kunder har firmabil, som de benytter til turen ned gennem Europa. Har man det, sparer man mange penge. For vores kunder handler det især om at komme sydpå på familieferie for at bade, nyde solen og spise god mad. De fleste kører til Italien. Samtidig er det hurtigt at improvisere og lægge stop ind undervejs. Muligheden for at se flere byer og kulturmål på bilferien og dele disse oplevelser med sine børn betyder meget for vores kunder,” siger Lisa Harling, teamleder hos Dansk Bilferie.
 
Tyskland mest populært – efter Danmark
Danmarks Statistik har ikke data på, hvor danskerne rejser hen på bilferie. Men ifølge en undersøgelse, som Applus Bilsyn har foretaget blandt 1.223 bilejere, er de to mest populære udenlandske rejsedestinationer Tyskland og Italien. Herefter følger Sverige, Frankrig samt Schweiz og Østrig. 
 
Køb miljømærker til bilen
”Kører man som hovedparten sydpå, skal man være opmærksom på kravet om miljømærker i Tyskland, hvor det omfatter mere 70 byer, Schweiz og i Frankrig omkring Paris. Mærkerne kan købes på vores hjemmeside og i synshallerne. Og så er der betalingszoner flere steder i Italien,” advarer adm. direktør hos Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.
 
Få nyt om zonerne på din mobil
Brug appen Green-Zones, der opdateres dagligt med status over byer og miljøzoner lige nu. Du kan hente den gratis på Google Play og i App Store.
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.