• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
24. juni 2019 - Toyota

Toyota topper for 17. år i træk

Toyota giver danskerne den bedste kundeservice.

Det er nu 17. år i træk, at Toyota indtager førstepladsen, når det handler om kundernes tilfredshed med forhandlerne og værkstederne. Det er nu 17. år i træk, at Toyota indtager førstepladsen, når det handler om kundernes tilfredshed med forhandlerne og værkstederne.

Toyota

Toyota giver danskerne den bedste kundeservice. Det viser nye tal fra den største tilfredshedsundersøgelse for bilbranchen i Danmark, AutoIndex 2019, som FDM og Loyalty Group står bag.

28.000 danske bilejere har i den største tilfredshedsundersøgelse i bilbranchen i Danmark, AutoIndex 2019, svaret på spørgsmål om deres tilfredshed med 21 forskellige bilmærker. Her placerer Toyota sig som det bilmærke i Danmark, der har de mest tilfredse kunder både hos forhandlerne og på værkstederne. Dermed kan Toyota kalde sig Danmarks bedste på kundeservice for 17. år i træk.

”Vi er glade og samtidig meget ydmyge over, at AutoIndex i nu 17 år i træk har slået fast, at man hos Toyota opnår den bedste kundeservice i bilbranchen. Det er især glædeligt og bemærkelsesværdigt, at Toyota ikke bare yder markant bedre service end de øvrige gængse mærker, men at vi også er på et højere niveau end alle luksusmærkerne,” siger adm. direktør Frank Okoisor hos Toyota Danmark A/S.

Det er i høj grad Toyota-forhandlerne og værkstederne over hele landet, som skal have æren for det imponerende resultat, bemærker Toyota-direktøren.

”Forhandlerne og værkstederne er uden tvivl de retmæssige vindere. Hele Toyota-organisationen i Danmark fra nord til syd og øst til vest arbejder konstant på at forbedre det i forvejen højeste kundeserviceniveau. AutoIndex-resultaterne betyder meget for os, men den største belønning for os er, når vi ser smilene hos vores kunder,” fortæller Frank Okoisor.

Selv om Toyota i nu hele 17 år i træk – lige så lang tid som AutoIndex-undersøgelsen er foretaget – har været bedst på kundeservice, er der ingen planer om at hvile på laurbærrene. Tværtimod arbejder Toyota konstant på at øge servicen og kundetilfredsheden yderligere.

”Vi udvikler og forbedrer hele tiden servicen over for vores kunder og forsøger at give dem lidt mere, end de måske forventer. Det er med til at øge tilliden til Toyota som deres foretrukne bilmærke,” fastslår Frank Okoisor og benytter i samme åndedrag lejligheden til at takke kunderne for deres positive feedback i AutoIndex.

Tilfredsheden stiger hos Toyota-bilejere
Bilejernes vurdering af deres forhandlere er generelt steget og ligger på et rekordhøjt niveau. Og til trods for en i forvejen høj score er der også fremgang i bilejernes vurdering af Toyota-forhandlerne. Her scorer Toyota 927 indekspoint ud af 1.000 mulige, hvilket er en fremgang på 29 indekspoint i forhold til i fjor. Toyota-bilejerne har dermed aldrig været mere tilfredse med deres autoriserede Toyota-forhandler end nu.

I kategorien, der dækker bilejernes tilfredshed med de autoriserede værksteder, øger Toyota også sin score, så den nu er vanvittige 951 indekspoint ud af 1.000 mulige. Det er en stigning på 24 indekspoint i forhold til i 2018 og medfører en meget klar førsteplads til Toyota i værksteds-kategorien med 19 indekspoint ned til nærmeste forfølger. Gennemsnittet for alle bilmærkers kundetilfredshed på værkstederne ligger på 907 indekspoint.

En medvirkende årsag til at sikre en høj kundetilfredshed på værkstederne er ifølge AutoIndex-undersøgelsen, at et problem med bilen bliver fikset ved første værkstedsbesøg, så kunden ikke skal belemres med endnu et besøg på værkstedet.

”Vi investerer mange ressourcer sammen med vores forhandlere og værksteder på hele tiden at sørge for et højt uddannelses- og serviceniveau. På værkstederne skal tingene fx laves ordentligt første gang til kundernes store tilfredshed. Samtidig medfølger der et års gratis vejhjælp kvit og frit, hver gang man får udført et almindeligt sundheds- eller sikkerhedstjek på et autoriseret Toyota-værksted. Det er med til at give kunderne en ekstra god oplevelse og fuldstændig ro i sindet,” siger adm. direktør Frank Okoisor.

FDM har i samarbejde med konsulentfirmaet Loyalty Group gennemført den omfattende AutoIndex-undersøgelse siden 2003. Undersøgelsen består af 120 detaljerede spørgsmål om kundeoplevelsen med bl.a. bilen, forhandleren og værkstedet. Dette års undersøgelse blev gennemført i perioden fra januar til marts 2019 og inkluderer biler registreret i perioden fra 2012 til 2018. En tilsvarende undersøgelse er også foretaget i Sverige og Norge.

Bilejernes vurdering af deres autoriserede forhandler, Top-5.
        Indekspoint (max 1.000)
1.    Toyota    927
2.    Mercedes-Benz    910
3.    Volvo    909
4.    BMW    906
5.    Suzuki    904
Gennemsnit for alle 20 bilmærker    886
Kilde: AutoIndex 2019, FDM og Loyalty Group

Bilejernes vurdering af deres autoriserede værksted, Top-5.
        Indekspoint (max 1.000)
1.    Toyota    951
2.    Suzuki    932
3.    BMW    924
4.    Honda    920
5.    Mitsubishi    919
Gennemsnit for alle 20 bilmærker    907
Kilde: AutoIndex 2019, FDM og Loyalty Group

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.