• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
1. oktober 2019 - Audi

Bæredygtige køreplan

Audi er klar med bæredygtige mål i elektrisk køreplan.

I 2025 vil Audis modelprogram inkludere mere end 30 elektrificerede modeller, hvor 20 af dem vil være 100 % eldrevet. I 2025 vil Audis modelprogram inkludere mere end 30 elektrificerede modeller, hvor 20 af dem vil være 100 % eldrevet.

Audi

Audi vil udbyde CO2-neutral mobilitet med et mål om at blive markedsledende i premiumsegmentet. Derfor fremskynder Audi sin elektriske køreplan og sit fokus på at fjerne CO2 fra energikilder i hele virksomheden. Som det første skridt vil bilernes CO2-aftryk set over hele livscyklussen være reduceret med 30 % inden 2025 sammenlignet med 2015. Dette blev bl.a. præsenteret på den nyligt afholdte årlige generalforsamling.

”Audi tilbyder den mest attraktive form for bæredygtig mobilitet. Vi vil gerne skabe den stærkeste kundeoplevelse i vores industri og dermed lade Audi stå i spidsen for den grønne forandring i premiumsegmentet,” siger Bram Schot, CEO for AUDI AG. ”For mig er det afgørende, at vi bliver en kundeorienteret virksomhed fra ende til anden. Vores fokusområder inkluderer derfor omfattende tilslutningsmuligheder, et overbevisende digitalt økosystem og højautomatiseret kørsel med fokus på lange afstande.”

I 2025 vil Audis modelprogram inkludere mere end 30 elektrificerede modeller, hvor 20 af dem vil være 100 % eldrevet. Forinden vil Audi have lanceret mindst tre modeller baseret på den modulopbyggede elektriske platform (MEB) for mere kompakte biler. Derudover vil de første modeller med PPE-platform (Premium Architecture Electrification), der er udviklet sammen med Porsche, være klar til de større modeller i starten af det næste årti.

Audi har øget sin forventning til salget af elektriske biler og plug-in hybridbiler, og de forventer nu, at elektrificerede biler vil udgøre omkring 40 % af salget verden over i 2025.
Som en del af Volkswagen Groups fokus på elektrisk mobilitet, udvikler Audi deres drivlinje portefølje i overensstemmelse med premiumbilkundernes specifikke krav. Audi vil udover de 100 % eldrevne biler satse på plug-in hybridbiler grundet en høj andel af store modeller, tilsvarende krav til performance og regelmæssig brug til længere afstande. Desuden kigger Audi allerede længere frem og presser fortsat på med udviklingen af brændselsceller til Volkswagen-koncernen.

Med sin bæredygtige køreplan har Audi sat sig et mål om at gøre hele bilens livscyklus CO2-neutral: lige fra produktion til brugen og genbrugen af Audis biler. Ved konstant at reducere CO2-udledningen samt skifte til vedvarende energikilder, vil der blive kompenseret for de uundgåelige emissioner. Dertil skal Audi bilflådens CO2-aftryk som et første skridt være reduceret med 30 % i 2025 sammenlignet med 2015 som en del af Audis fokus på at fjerne C02 fra energikilder i hele virksomheden. Med henblik herpå fremskynder Audi samtidig implementeringen af sit mål om at gøre alle sine fabrikker verden over CO2-neutrale til 2025. Samlet set har Audi til hensigt senest at opnå CO2-neutralitet i hele virksomheden i 2050.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.