• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
15. oktober 2020 - Applus Bilsyn

Bilferie i hård opbremsning

I år går efterårsferien til Danmark fremfor udlandet.

Antallet af danske bilister, der kører på bilferie i Europa, falder markant i år i forhold til tidligere, indikerer to identiske undersøgelser fra Applus Bilsyn. Antallet af danske bilister, der kører på bilferie i Europa, falder markant i år i forhold til tidligere, indikerer to identiske undersøgelser fra Applus Bilsyn.

Applus Bilsyn

Efterårsferien plejer at være en oplagt mulighed for mange danskere til at køre ud i Europa. Men sådan forholder det sig ikke i år.

Applus Bilsyn har gennem de seneste fem år løbende undersøgt kør-selv-vaner blandt bilejere, der har været til bilsyn. Her er det tydeligt at se, at der er sket store ændringer i år.

Fra hver tredje til hver tiende bilist
Antallet af bilferier til udlandet falder efter alt at dømme markant i år. Især kør-selv-rejser til traditionelt meget velbesøgte lande som Tyskland, Frankrig, Italien, Norge og Sverige får i øjeblikket ikke mange rejsende fra Danmark.

- Ifølge Bilstatistik.dk har Danmark 2,429 mio. bilejere med personvogne. I efteråret 2016 svarede mere end hver tredje ud af 1.461 bilister i vores undersøgelse, svarende til godt 950.000 bilejere, at de skulle køre på efterårsferie i udlandet. 18 procent kørte dengang til Tyskland, mens otte procent skulle til enten Norge eller Sverige. Stort set samme kørselsmønster går igen i en Applus-undersøgelse blandt 2.630 bilejere fra sommeren sidste år.

- Men i en helt ny undersøgelse fra september i år er det kun hver tiende ud af 1.704 Applus-kunder, svarende til under en kvart million bilister, som selv kører på efterårsferie ud i Europa. Kun en fjerdedel så mange rejser i år til Tyskland, Norge og Sverige som før. Og det er stort set de eneste steder, danskerne rejser hen i øjeblikket, forklarer Per V. Rasmussen, administrerende direktør hos Applus Bilsyn.

Tyskland stadig mest besøgt
I alle de år synsvirksomheden har taget pulsen på bilejeres kørsel i ferierne, er Tyskland ubestridt det mest populære kør-selv-land uden for Danmarks grænser.

Covid-19-pandemien har imidlertid vendt op og ned på alle gældende rejsevaner. Det har man også registreret hos den tyske hotelkæde a&o, Europas største blandt lavøkonomihoteller, der traditionelt altid har mange rejsende fra Danmark, især ved sommer og efterår.

- Normalt har vi på det her tidspunkt mange besøgende fra Danmark på vores hoteller i Berlin, Hamburg, Köln og München mod syd. Det er i mindre grad tilfældet i år, men på positivsiden har Tyskland nogle af Europas laveste smittetal lige nu, lavere end både Danmark, Norge og Sverige, fortæller Kasper Rønnow på vegne af a&o Hostels.

Dobbelt så mange vælger Danmark
Helt stille står hjulene imidlertid ikke på danskernes biler henover efterårsferien. Dobbelt så mange kører på bilferie et sted i Danmark, fremgår det af synsvirksomhedens seneste tal fra september.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.