• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
29. november 2020 - BMW

Konceptbilen BMW iX

Fra vision til virkelighed: BMW Vision iNEXT bliver til BMW iX.

Den danske lancering finder sted i november måned 2021. I løbet af året op til lanceringen vil BMW kommunikere endnu flere detaljer om det nye teknologiske flagskib. Den danske lancering finder sted i november måned 2021. I løbet af året op til lanceringen vil BMW kommunikere endnu flere detaljer om det nye teknologiske flagskib.

BMW

Med et år til den officielle lancering i slutningen af 2021, løfter BMW nu allerede sløret for BMW iX, som stadig er i udviklingsfasen. BMW iX er den første model, der er baseret på en ny, modulopbygget og skalerbar arkitektur, som fokuserer på en helt ny fortolkning af design, bæredygtighed, køreglæde, alsidighed og luksus.

BMW iX er helt fra starten udtænkt til ren elektrisk mobilitet. Med sit helt nyudviklede og minimalistiske design er BMW iX den første repræsentant for en banebrydende generation af biler, der er skabt til at omdefinere køreoplevelsen, følelsen af plads i kabinen samt forholdet mellem bil og passagerer.

BMW iX optimerer de nyeste innovationer inden for elektrificering, automatiseret kørsel og opkoblingsmuligheder til at levere en mobilitetsoplevelse, der mere end nogensinde sætter mennesket i centrum.

"BMW Group bestræber sig konstant på at genopfinde sig selv. Det er et centralt element i vores virksomhedsstrategi," siger Oliver Zipse, bestyrelsesformand hos BMW AG. "BMW iX udtrykker denne tilgang i en yderst koncentreret form."

Teknologisk flagskib
Produktionen af BMW iX starter i anden halvdel af 2021 på BMW fabrikken i Dingolfing i Tyskland. Udgangspunktet er bæredygtighed, som afspejler sig i intelligent letvægtsdesign og brug af natur- og genbrugsmaterialer.

Den nye teknologiske arkitektur giver også en platform for betydelige fremskridt inden for automatiseret kørsel og digitale tjenester.

"Vi sætter nye branchestandarder med teknologien i BMW iX. Bilen har mere computerkraft til databehandling og mere kraftfuld sensorteknologi end nogen anden af vores modeller, er 5G-kompatibel, byder på nye automatiserede køre- og parkeringsfunktioner samt brug af femte generation af vores elektriske teknologi," siger Frank Weber, bestyrelsesmedlem hos BMW AG, Development.

BMW eDrive-teknologi
Femte generation af BMW eDrive-teknologien - som omfatter elmotorerne, elektronikken, opladningsteknologien og højspændingsbatteriet – garanterer enestående effektivitet. De foreløbige tal lover en ydelse på mere end 370 kW/500 hestekræfter og en tid fra 0-100 km/t på under 5 sekunder.

Dette opnås samtidig med et usædvanligt lavt elforbrug på under 21 kWh per 100 kilometer (WLTP). Bruttokapaciteten på batteriet er mere end 100 kWh, hvilket muliggør over 600 kilometers elektrisk rækkevidde (alle værdier er foreløbige).

Hurtigladning giver 120 km på ti minutter
Den nye opladningsteknologi i BMW iX muliggør DC-hurtigladning på op til 200 kW. Batteriet kan oplades fra 10 til 80 procent af sin fulde kapacitet på under 40 minutter. Hertil kommer, at der inden for ti minutter kan føres nok energi til batteriet til at øge bilens rækkevidde med mere end 120 kilometer.

Batterierne i BMW iX er designet som en del af en langsigtet ressourcecyklus og muliggør en høj grad af genanvendelse. Den strøm, der bruges til at producere battericellerne og højspændingsbatteriet som helhed, kommer udelukkende fra vedvarende energikilder.

Designet til en ny køreoplevelse
BMW iX redefinerer begreberne bæredygtighed og køreglæde. De nye karakteristika udtrykkes klart i bilens design.

Udvendigt ligner bilen en nyfortolkning af en stor SUV. BMW iX kan sammenlignes med en BMW X5 i længde og bredde, har næsten samme højde som en BMW X6, og størrelsen på hjulene sender tanker til en BMW X7.

BMW iX byder på det såkaldte ”shy tech”, hvor teknologierne kun er synlige, når de anvendes. Integreret i BMW nyrerne foran findes der en række sensorer, kameraer og radarteknologi. Dørene, med de rammeløse vinduer, åbnes ved et tryk på en knap, og bagklappen - som dækker hele bagenden - inkluderer bakkamera med automatisk rensning i BMW logoet. På frontklappen sker påfyldning af sprinklervæske under BMW logoet.

Forlygterne er de smalleste nogensinde på en serieproduceret BMW, det samme gælder baglygterne.

"BMW iX viser, hvordan vi kan give nye teknologier et meget moderne og emotionelt engagerende design. Bilen er teknologisk meget kompleks, men den føles meget enkel og ukompliceret," siger Adrian van Hooydonk, Senior Vice President BMW Group Design. "BMW iX tilbyder et mobilt rum, hvor folk vil føle sig godt tilpas, og bilens intelligens er altid tilgængelig, uden at blive påtrængende."

Den aerodynamiske udformning betyder en Cd-værdi på kun 0,25.

Indretning med mennesket i centrum

Den rummelige kabine med nyudviklede sæder med integrerede nakkestøtter og et ekstremt stort panorama glastag gør alle fem sæder til en lounge-lignende oplevelse. Drivlinjen betyder, at der ikke er nogen kardantunnel, hvilket bidrager til den åbne, luftige fornemmelse samtidig med, at der er ekstra benplads foran og bagtil samt rigelig opbevaringsplads. Det minimalistiske designsprog bidrager til følelsen af rummelighed inde i bilen.

Shy tech-teknologien findes også i kabinen i form af højttalere integreret og ude af syne, integrerede ventilationskanaler, opvarmede overflader og en fordybning af BMW Head-Up Display's projektor i instrumentpanelet, så det er næsten usynligt. Det sekskantede rat og BMW Curved Display underbygger den futuristiske form for køreglæde.

Dansk lancering

Den danske lancering finder sted i november måned 2021. I løbet af året op til lanceringen vil BMW kommunikere endnu flere detaljer om det nye teknologiske flagskib.

Foreløbige tekniske data
    Motoreffekt: Over 500 hestekræfter
    Drivlinje: eAWD (elektrisk firehjulstræk med to elmotorer)
    0–100 km/t: Under 5,0 sekunder
    Cd-værdi: 0,25
    Tophastighed: 200 km/t
    Rækkevidde: Over 600 km (WLTP)
    Ladetid: (DC-hurtigladning: 10-80%: under 40 minutter), (AC 11 kW: 0–100%: under 11 timer)
    Batterikapacitet: Over 100 kWh
    Ladekapacitet: 200 kW
    Forbrug: Under 21 kWh per 100 km (WLTP)

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.