• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
7. maj 2021 - Ford

Ford sætter strøm til varebiler

Transit Custom-serien bliver fuld elektrisk og plug-in hybrid.

Den næste generation af Transit Custom-serien bliver fuld elektrisk og plug-in hybrid. Den næste generation af Transit Custom-serien bliver fuld elektrisk og plug-in hybrid.

Ford

 
Der er noget at glæde sig til, hvis man kører i varebil. I midten af 2023 kommer Fords elektrificering til at omfatte endnu flere biler, når Transit Custom-serien bliver tilgængelig som både fuld elektrisk og plug-in hybrid. 

Serien, der omfatter både Transit Custom og Tourneo Custom, kommer også som en mild hybrid og med konventionelle motorer. Det bliver med andre ord det mest omfattende udvalg af Transit Custom nogensinde. 

- Næste generation af Transit Custom, der inkluderer fuld elektrisk og plug-in hybrid, vil styrke Fords position som Europas største på varebiler. Transit Custom er en af vores vigtigste varebiler, og elektrificeringen af denne er særlig vigtig for Ford Europa for at sikre en bæredygtig og rentabel drift, siger øverste chef i Ford Europa, Stuart Rowley. 
 
To ud af tre varebiler skal være fuldt elektriske eller plug-in hybrid i 2030
I løbet af 2024 forventes alle varebiler fra Ford at være tilgængelige som enten fuld elektrisk eller plug-in hybrid. Ved at tilbyde en ny generation af varebiler forventer Ford, at to ud af tre af varebilerne er fuldt elektriske eller plug-in hybrid, når vi rammer 2030.

Digitale tjenester skal skabe vækst for kunderne
I 2020 var Ford for sjette år i træk den bilfabrikant, der solgte flest varebiler i Europa. Den tendens fortsætter også ind i det nuværende 2021, hvilket betyder at Ford i endnu højere grad fokuserer på varebiler og nye digitale tjenester til kunderne. Den nuværende Transit Custom har 4G-forbindelse, mens yderligere forbedringer af FordPass Pro og Ford Fleet Management-software til køretøjsstyring forventes lanceret med den nye generation af varebiler i 2023.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.