• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
5. oktober 2022 - De Danske Bilimportører

Bilsalget i bedring

September bød på 13.011 nyregistrerede personbiler.

Indregistreringerne for september måned er lavere end samme måned sidste år. Dog på et væsentligt bedre niveau end tidligere på året. Indregistreringerne for september måned er lavere end samme måned sidste år. Dog på et væsentligt bedre niveau end tidligere på året.

De Danske Bilimportører

September bød på 13.011 nyregistrerede personbiler, hvilket er et fald på 8,5 procent i forhold til samme måned sidste år. Sammenlignet med de øvrige måneder i 2022, har faldet i september dog været mindre. År til dato er der indregistreret 22 procent færre personbiler sammenlignet med samme tidsrum året forinden.

Økonomien er præget af stor usikkerhed, og bilmarkedet er ingen undtagelse. Men på trods af høj inflation og lavere forbrugertillid, er der fortsat stor efterspørgsel på nye biler. Dette kombineret med kortere leveringstider, giver derfor grund til at se håbefuldt på de næste par måneder hvad angår nyregistreringerne.

”Vi er nu i sidste kvartal af 2022 og kan se tilbage på et år der har været præget af mange udfordringer for bilindustrien. Det begynder dog at lysne for leverancerne, og vi håber derfor på en god slutspurt for 2022” siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

Elbiler vinder over plugin
I september 2022 er der nyregistreret 3.007 elbiler og 2.201 plug-in hybridbiler, hvilket betyder, at de opladelige biler har udgjort 40 procent af registreringerne. Elbilerne overgår således igen plugin-hybridbilerne, hvilket skyldes et større udbud af elbiler samt at afgifterne på plugin-hybridbilerne stiger.
 
”Den seneste udvikling i salget af de opladelige biler har været forventelig som følge af afgiftsaftalen fra december 2020. Særligt her i slutningen af året, er der et stort incitament til at anskaffe sig en opladelig bil inden afgifterne stiger til nytår” siger Mads Rørvig.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.