• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
18. juli 2007 - Renault

Nogen lavere?

Clio New Basic Van kan være Danmarks billigste bil

Renault Clio II kan fås som Van fra kr. 69.900 (82.470 inkl. moms). Renault Clio II kan fås som Van fra kr. 69.900 (82.470 inkl. moms).

Renault
Renault Clio II er netop blevet godkendt som Van, hvilket formodentlig gør den til Danmarks billigste bil lige nu. 

Med udgangspunkt i de nye afgiftsregler leveres Clio II nu på gule plader, og dermed kommer prisen ned på 69.900 kr. ekskl. moms (82.470 kr. inkl. moms), hvilket formodentlig gør den til Danmarks billigste bil lige nu (1.2 versionen med 60 hk).

Clio Van kan leveres med tre motorvarianter: 1.2 liters benzinmotor på 60 hk, 1.4 liters 16V benzinmotor på 100 hk og 1.5 common rail dieselmotor på 65 hk. Sidstnævnte dieselmotor kører 22,7 km/ltr.

Sikkerhed i top
Sikkerhedsmæssigt ligger Clio II ganske godt til med bl.a. fire airbags, ABS med bremseassistent og fire stjerner i Euro NCAP testen.

Clio II Van har det normale standardudstyr, der bl.a. omfatter fjernbetjent centrallås, højdejusterbart førersæde, el-ruder, infodisplay og elektronisk servostyring. Hertil kommer en række sportslige udstyrsdetaljer i 1.4 liters-versionen som f.eks. sportsinstrumentering med krom-detaljer og kørecomputer, sportssæder, tågeforlygter, læderrat og –gearknop.

Prisen for Clio 1.4 16V Van er kr. 87.900 kr. ekskl. moms (inkl. moms 103.239 kr.), mens dieselversionen koster 99.900 ekskl. moms (117.085 inkl. moms). Alle priser gælder for en 3-dørs version, ønsker man en fem-dørs version er merprisen 3.000 kr.

Klar til levering
Renault Clio II Van er allerede under opbygning, og de første forventes at kunne leveres i midten af august.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.