• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
3. januar 2008 - Renault

Kæmpe prisfald hos Renault

Renault Grande Espace falder 131.000 kr, Clio III dCi med 15.000 kr.

Renault Clio III dCi kan nu fås for 155.000 kr. Renault Clio III dCi kan nu fås for 155.000 kr.

Bilpriser.dk
Da viserne passerede 24.00, og vi tog hul på året 2008, fik bilkøberne endnu bedre argumenter for at vælge Renault. På nær en enkelt model faldt alle Renault nemlig i pris. En enkelt model helt op til 131.000 kroner.

Den danske Renault-importør er nu ejet direkte af fabrikken i Frankrig, og det kommer de danske bilkøbere til gode. På nær den aldrende Clio II, der stiger med få tusinde kroner, er der store prisfald på snart sagt alle andre Renault modeller.
Mest markant er prisfaldet på den store Renault Grand Espace med 150 hk dieselmotor og partikelfilter. Den er faldet fra 667.900 kroner til 537.000 kroner - et prisfald på hele 130.900 kroner.
For den almindelige Espace er prisfaldet også markant. Før 1. januar kostede en Espace 2.0 T med 170 hk 522.900 kroner. Nu koster den kun 417.900 kroner. En besparelse på ikke færre end 105.900 kroner.
”Da regeringen omlagde bilafgifterne i foråret lukkede de effektivt hullet for campermarkedet. Med de her priser, har vi igen gjort det muligt for familien med et stort pladsbehov at få en MPV til camperpriser -  uden at skulle få skåret hul i taget, og køre rundt med et ubrugeligt køkken, siger direktør Henrik Bang fra Renault Danmark.

Han understreger dog, at det er en helt anden og mere beskeden bil, man satser på skal være trækplastret hos Renault, og som man derfor har sat væsentligt ned fra 1. januar.
”Indtil nu har den nye Renault Clio levet et alt for anonymt liv, og det kan vi naturligvis ikke acceptere. I år 2007 blev der således kun solgt omkring 1600 styks Clio, og det er vel at mærke både Clio II og III. Til sammenligning har både Skoda Fabia og Peugeot 207 solgt omkring 4000 eksemplarer hver, og jeg kan sige det meget enkelt. Vi vil ikke acceptere at leve i skyggen af konkurrenterne", siger han.
"Derfor genintroducerer vi bilen til nogle særdeles skarpe priser. Med 155.900 kroner for en 1.5 dCi, præsenterer vi en uhørt billig dieselbil. Den er faldet 15.000 kroner i forhold til før 1. januar, og med et brændstofforbrug på blot 22,2 km/l og en ejerafgift på beskedne 216 kroner pr. måned, har vi den mest attraktive pendlerbil i klassen”, siger Henrik Bang.
Også Megane og Scenic falder i pris. Generelt er besparelsen omkring 10.000 kroner, alt afhængig af model og udstyrsniveau.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.