• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
16. januar 2008 - Renault

Laguna må nu trække mere

Renault Laguna må nu trække en campingvogn på 1500 kg

Renault Laguna må nu trække 1300-1500 kg Renault Laguna må nu trække 1300-1500 kg

Renault

Mens campingfolket tidligere har måttet kigge langt efter en Renault Laguna, når de skulle vælge bil til at trække deres campingvogn, er der nu gode nyheder på vej. Renault har nemlig ændret det såkaldte COC dokument (typeattesten), således at den nye Renault Laguna nu må trække mellem 1300-1500 kilo.

Alle benzinversioner, samt den mindste diesel på 110 hk, må således trække 1300 kilo, mens de resterende dieselversioner må trække hele 1500 kilo. Det betyder, at Renault Laguna nu kan trække næsten alle typer campingvogne.

”Langt størstedelen af de campingvogne, som de danske familier køber ligger mellem 1300-1500 kilo. Dermed ligger den trailervægt som den nye Laguna har meget fint i forhold til markedet for campingvogne”, siger Poul Norre fra TopCamping i Køge.

Hos Renault-forhandlerne vækker det også begejstring, at den nye Laguna nu også kan købes af den voksende andel af danskere, der holder af ferie med egen vogn efter bilen.

”Det er en kæmpe nyhed, og en meget stor fordel for os, at Laguna nu kan bruges af campingfolket. Mange af vores potentielle kunder har jo tidligere valgt Laguna fra, fordi den ikke kunne bruges som campingtrækker, men det er lykkeligvis ændret nu", siger Poul Erik Bendtsen fra Bendtsen Biler i Herning.

Det er udregningen af den såkaldte trailervægt, der er blevet ændret i den nye Laguna og dermed har gjort den attraktiv for campingfolket.

 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.