• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
26. marts 2001 - Renault

Ny Megane-serie

Mere motor og udstyr i Renault Megane Ph3

Den nye Ph3-serie får mere intelligente ABS-bremser, der selv sørger for den optimale nedbremsning. Den nye Ph3-serie får mere intelligente ABS-bremser, der selv sørger for den optimale nedbremsning.

Af Jeppe Lykke Hansen
Renault Megane kommer nu i en Ph3-version med to nye motorer, mere udstyr og forbedringer på sikkerhedsområdet.

Renault Megane har hidtil været markedsført i Danmark i to motorversioner: 1.4 16V med 95 hk og 1.6 16V med 110 hk. Men med den nye Megane Ph3 udvides motorprogrammet med en ny 16 ventilers benzinmotor på 1.8 liter. med 120 hk. Sammenlignet med 1.6 16V motoren tilbyder 1.8 16V versionen 10 ekstra hestekræfter og 10 Nm højere maksimalt drejningsmoment.

Commonrail-diesel
Megane bliver også den første Renault-personbil, der i Danmark introduceres med den nye commonrail-teknologi, der giver højere ydelse og lavere brændstofforbrug

Den nye 1.9 dCi commonrail-motor motor yder 105 hk og har et drejningsmoment på hele 200 Nm ved 2.000 omdrejninger i minuttet.

Sikkerhedsniveauet hæves
Renaults SRP-sikkerhedssystem (System for Restraint and Protection) suppleres nu med seleforstrammere på bagsædets to yderste siddepladser.

Den aktive sikkerhed er forbedret med Renaults nye bremsesystem AFU. Mere end 70 procent af alle førere udnytter ikke ABS-bremser fuldt ud i katastrofesituationer. De enten træder for let eller for kortvarigt til at opnå maksimal bremseevne. Ifølge Renault kan AFU-systemet hjælpe til et ideelt bremseforløb, hvor bremselængden forkortes med op til 20 procent. Samtidigt med nedbremsningen aktiveres bilens katastrofeblink..

Prisoversigt
Mégane Hatchback 1.4 16V 95 hk 169.995 kr.

Mégane Hatchback 1.6 16V 110 hk 189.999 kr.

Mégane Hatchback 1.8 16V 120 hk 199.999 kr.

Mégane Hatchback 1.9 dCi 105 hk 199.998 kr.

Mégane St.car 1.4 16V 95 hk 174.994 kr.

Mégane St.car 1.6 16V 110 hk 194.997 kr.

Mégane St.car 1.8 16V 120 hk 209.999 kr.

Mégane St.car 1.9 dCi 105 hk 209.994 kr.

Mégane Classic 1.4 16V 95 hk 169.999 kr.

Mégane Classic 1.6 16V 110 hk 189.994 kr.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.