• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
28. januar 2004 - Pressemeddelelse - De Danske Bilimportører

Staten taber

Personbilsalget faldt med 14 procent i 2003

Personbilsalget faldt med 14 procent i 2003 Personbilsalget faldt med 14 procent i 2003

Pressemeddelelse - De Danske Bilimportører
Den endelige opgørelse af personbilsalget for 2003 viser et fald på 14 procent sammenlignet med 2002, selvom bilsalget var stigende i årets sidste måneder. Stigningen i december skal ses i lyset af et ekstraordinært stort salg til firmaer i årets sidste måned, da de privates bilkøb faldt med 6 procent fra 3.594 enheder i december 2002 til 3.376 i december 2003.

"Nybilsalget i 2003 var det laveste siden 1993. I følge Regeringens Økonomiske Redegørelse fra december 2003 vil det lavere bilsalg da også resultere i, at staten taber 3,4 mia. kr. i provenu i forhold til de oprindelige budgetter", siger Bent Mikkelsen, adm. direktør for De Danske Bilimportører og fortsætter:

"Vi håber, at udsigten til bedre økonomiske konjunkturer og et større økonomisk råderum hos danskerne i 2004 kan sikre den nødvendige stigning i bilsalget i 2004 i forhold til sidste år. Vi frygter dog, at konjunkturstigningen lader vente på sig. Taberne bliver de danske bilister, der fortsat ikke vil have råd til at udskifte deres gamle bil til en ny og moderne bil med de nyeste miljø- og sikkerhedsteknologier. Derudover bliver branchen hårdt ramt, når personbilssalget er så lavt. Set i det lys bør der snarest tages skridt til en reform af bilbeskatningen i Danmark, så den bringes på niveau med bilbeskatningen i de andre EU-lande og i øvrigt i langt højere grad tager hensyn til forhold som miljø og sikkerhed. Det vil både sikre bedre biler på de danske landeveje og et fornuftigt provenu til staten."

Dieselbilerne fortsætter deres fremmarch
I 2003 var 22,7 procent af alle solgte personbiler dieseldrevne. I 2002 var tallet 20,1 procent, mens det i 1998 lå på kun 4,6 procent.

"Vi forventer, at denne udvikling vil fortsætte og vil ikke blive overraskede, hvis dieselandelen passerer de 25 procent i 2004. Det er en udvikling, man har set i andre europæiske lande, bl.a. i Tyskland, hvor 4 ud af 10 nye personbiler er dieseldrevne. Der er dog et stykke op til Belgien, Frankrig og Østrig, hvor over 60 procent af de nyregistrerede biler er dieseldrevne," siger Bent Mikkelsen.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.