• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
19. juli 2004 - Pressemeddelelse - Sportscar Event

Sportscar Event 2004

Sensommerens store legedag for de bilglade

En Ferrari i den brede stil til sidste års Sportscar Event. En Ferrari i den brede stil til sidste års Sportscar Event.

Pressemeddelelse - Sportscar Event
Prøv at lege med i fantasien: Du kravler ind i en dyr og hurtig sportsvogn. Lukker døren, spænder selen. Hilser på køreren, nikker et »Go«. Tænding, wroarrrr. 12 cylindre lige i nakken. Ind med 1. gear - ud ad pitten - langsiden åbner sig. Hurtigt op gennem gearene, bremse og hæl/tå i samme bevægelse, bilen er lige præcis balanceret i det sekund, rattet sender sportsvognen ind i kurven.

Har du en ide om, hvordan sådan en V12'er fra for eksempel en Ferrari Testarossa lyder under denne behandling?
Men ikke nok med det - ude på banen kan du komme til at ligge i slipvinden af en Porsche, en Lamborghini eller måske en Lotus.

Drømmetur
Var dit indre blik med hele vejen? Det lyder jo egentlig som en helt umulig oplevelse - hvis man da ikke lige er kører i sportsvognsracing; men sådan er det ikke. Dette kan faktisk blive til virkelighed for dig, hvis du tager med til Sportscar Event 2004 i august måned, igen i år arrangeret i samarbejde med bladet Nyt om Biler.

Måske har du hørt om Sportscar Event før. Det er der faktisk god grund til at tro, idet ideen nu har kørt to år i maj måned på Jyllands-Ringen. Så mange tusinde sportsvogns-venner har været med i 2002 og 03, at der i år både er Events på Jyllands-Ringen og som noget nyt på KTI ved Roskilde. Den 14. august lægger FDM Jyllands-Ringen asfalt til sportsvognskørsel for fuld pedal og weekenden efter, den 22. august, gentages det hele på KTI ved Tune nær Roskilde.

Børnecancer
Det koster 35 kr. at komme ind på området - dette beløb går ubeskåret til Børnecancerfonden, mens ture i bilerne koster fra 200 kr. og op.

"På mange måder minder Sportscar Event om »Kør med de kendte«, som Thorkild Thyrring har kørt en del gange," fortæller initiativtager Bo Jørgensen, Silkeborg. "Men Sportscar Event henvender sig til alle slags sportsvogns-venner, både de hårde »racerdrenge« og dem, der vil køre noget langsommere i biler, som også er perfekte til en tur med børn. Desuden er der en anden vigtig forskel - til Sportscar Event både på Jyllands-Ringen og på KTI er der ture fra 200 kr.," oplyser Bo Jørgensen.

Bo er i øvrigt en af de mange kørere, der giver ture - han er ved at finde ud af, om han skal komme i sin Lotus eller sin TVR.

Hvad?
Sportsvognsdag med co-driver-ture i 40 sportsvogne.
Entre: 35 kr.
Pris pr. tur: Fra 200 kr.

Hvornår?
14. august på Jyllands-Ringen. 22. august på KTI.
Mere info www.sportscarevent.dk og www.sportscartesting.com
I samarbejde med bladet Nyt om Biler.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.