• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
18. januar 2007 - Volkswagen

Touareg trak jumbojet

Væddede om en Touareg kunne trække en jumbojet

Vandt væddemål om hvorvidt en Touareg kunne trække en jumbojet. Vandt væddemål om hvorvidt en Touareg kunne trække en jumbojet.

Volkswagen
"Skal vi vædde om jeg kan flytte en Jumbojet med min Touareg?" Dette tilsyneladende vanvittige væddemål blev en realitet i slutningen af 2006, hvor en flok gale Volkswagen medarbejdere spændte en spritny Touareg V10 TDI foran en 155 tons tung Boing 747.

Til alles forbløffelse - specielt ham der tabte væddemålet - klarede den terrængående SUV opgaven i fin stil.

Trækøvelsen fandt sted i den engelske Dunsfold Lufthavn, lidt uden for London. Helt fra begyndelsen gjaldt det selvfølgelig det ærligt mente spørgsmål, hvor effektiv motoren, firehjulstrækket og karrosseriet i en moderne terrængående bil kan være.

Af natur er Touareg den ideelle trækker, der uden problemer klarer en anhængervægt på 3.500 kilo og et bagakseltryk på hele 1.640 kg akseltryk. Men hvad nu når man nu i stedet for en 3,5 ton bådtrailer hænger mere end 155 tons fly - bestående af 511 kvadratmeter vinger, fire jetmotorer, 450 sæder og et skrog på størrelse med en husblok - på krogen. Så ser sagen lidt anderledes ud.

For at Touareg V10 TDI skulle kunne trække den tunge fugl, skulle bilens vægt forøges. Det lyder paradoksalt, men er en nødvendighed, for at motorkraften skal kunne omsættes til fremdrift.

Til dette formål blev der fordelt 4.345 kilo stålkugler og stålplader i Touareg'en, der rundede en totalvægt på mere end 7 tons - fordelt på 2.755 kg foran og 4.275 kg på bagakslen.

De videre modifikationer blev holdt inden for passende grænser og lufttrykket i de helt almindelige standard Michelindæk blev forhøjet til 4,5 bar. Sidst men ikke mindst blev max hastigheden begrænset - ikke af frygt for, at det usædvanlige spand skulle lette, men for at beskytte dækkene. Alt andet fra motor til luftaffjedring og firehjulstræk var fuldstændig standard. Ved hjælp af en ekstra anordning blev Boeing 747 så koblet til Touaregs anhængertræk, og eksperimentet kunne begynde.

På basis af det maximale drejningsmoment for V10 TDI (750 Nm) og dens gearkasseudveksling havde ingeniørerne på forhånd regnet ud, at Touareg kan bevæge ca. 200 tons. Men hvem tør stole på sine beregninger, når der pludselig hænger en 19,40 m høj og mere end 70 m lang jet efter en 1,70 m høj og 4,75 m lang bil? Ingen. Slet ikke, når det typiske engelske vejr gør sig gældende med stærk regn og modvind, der pisker hen over bil og fly, som var det jordens undergang.

Men Touareg'en med Volkswagen teknikeren Uwe Krieghoff ved rattet klarede opgaven. Uwe starter motoren. Via betjeningen til firehjulstrækket på midterkonsollen vælger han "LOW" og dermed lav terrængående hastighed. Nu går 50 procent af fremdriften til forakslen og 50 procent af fremdriften til bagakslen.

Uwe Krieghoff vælger manuelt automatgearets andet gear, giver langsomt gas og tænker på, at de 18 mandshøje hjul nu begynder at rulle den 155 tons tunge 747 i gang. Præcis i disse få sekunder er der brug for den største trækkraft. Så snart spandet først kører, så kører det. Men foreløbig er det eneste, der rører på sig motorens omdrejningstal. Krieghoff trykker gaspedalen ca. halvvejs ned. Og uden antydningen af problemer med vejgreb begynder Touareg og jumbojet at køre. Efter en strækning på 150 m bremser Uwe Krieghoff spandet.

Et check af Touareg viste efterfølgende, at der ikke er var opstået skader på bilen. Alt var helt OK.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.