• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
9. maj 2007 - Porsche

Porsche bygger multihal

Produktionen af Porsches nye serie Panamera kræver plads

Porsches nye Panamera kræver plads. Porsches nye Panamera kræver plads.

Porsche
Dr. Ing. H.c. F. Porsche AG har igangsat byggeriet af en multifunktionshal ved hovedsædet i Zuffenhausen. Bygningen, der bliver opført ved siden af "Werk 2" i Strohgäustrasse, kommer til at råde over mere end 11.000 kvadratmeter fordelt på 2 etager og bliver forbundet med motorproduktionshallen i Adestrasse via en bro. På byggepladsen stod der indtil for nylig gamle lagerhaller, der nu er blevet revet ned. Porsche investerer sammenlagt ca. 20 millioner Euro i byggeprojektet, der forventes færdiggjort til foråret 2008.

Motorerne til Porsches nye gran turismo Panamera, der kommer på markedet i 2009, vil blive produceret ved den nuværende motorproduktion i Zuffenhausen. Dette område i motorfabrikken vil så udelukkende blive brugt til motor- & gearkassesamling.

I de nye faciliteter vil man fremover opbevare reservedelsudstyr til motorproduktionen. Førerløse transportsystemer vil via et transportbånd transportere disse over til montering på den anden side af broen. Og på det nederste plan vil man have prototypeproduktionen.

Med en højde på mere end 6 meter kommer den nye bro ikke til at forstyrre den offentlige trafik på Strohgäustrasse. Samtidig betyder den, at man undgår op imod 90 daglige lastbilture mellem de to Porsche fabrikker.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.