• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
18. juni 2007 - De Danske Bilimportører

Fortsat fald i bilsalget

Salget af personbiler er fortsat nedadgående, melder branchen

Med 530 solgte 107'ere fik Peugeot erobret førstepladsen i maj. Med 530 solgte 107'ere fik Peugeot erobret førstepladsen i maj.

De Danske Bilimportører
I maj 2007 var der et fald i salget af personbiler på 13,3 % i forhold til maj måned sidste år, og dermed fortsætter tendensen fra april måned, hvor der også var et fald i salget af personbiler. I årets første 5 måneder er der samlet set solgt 4,1 % færre personbiler end i samme periode i 2006. Faldet i salget af personbiler har været særligt udtalt for de mindre biler, hvor salget i den lille klasse i maj 2007 var 20,6 % lavere end i maj 2006.

"I maj 2007 blev der solgt væsentligt færre personbiler end i maj sidste år. Det er især salget af de mindre personbiler, som er faldet. Mange af de små personbiler er blevet billigere som følge af afgiftsændringerne, men selvom de nye satser trådte i kraft allerede sidst i april, har myndighederne besluttet, at der skal betales registreringsafgift efter de gamle regler helt frem til medio juni med efterfølgende regulering. Det har helt sikkert fået en del bilkøbere til at udskyde deres bilkøb," siger adm. direktør hos De Danske Bilimportører, Bent Mikkelsen.

Stort fald i salget af varebiler
Salget af varebiler var i maj 2007 20,1 % lavere end i maj 2006, og dermed er mange måneders uafbrudt stigning i salget af varebiler blevet brudt. For mindre varebiler på mellem 2 og 2,5 tons lå salget i maj 32,4 % lavere end i maj 2006, mens salget af de store varebiler på over 3 tons faktisk er steget med 3,1 %.
 
"Det store fald i salget af varebiler må tilskrives regeringens omlægning af bilafgifterne. Det er dog især salget af varebiler på 2 – 2,5 tons, der faldet, mens salget af store kassevogne m.v., der ikke er ramt af afgiftsforhøjelser, faktisk er steget. Det er typisk erhvervsvirksomheder, der køber de store varebiler, og i maj måned kan vi konstatere, at de er fortsat med at købe mindst lige så mange store varebiler som tidligere," udtaler Bent Mikkelsen.

Flere nyregistrerede lastbiler
I maj 2007 blev der indregistreret i alt 658 nye lastbiler, hvilket er 76,4 % flere end i maj 2006.

"Høje brændstofpriser, EURO 4 normen og vilkårene omkring kørsel i de kommende miljøzoner har bidraget til, at der i de forgangne måneder er blevet solgt mange nye lastbiler. Det har resulteret i, at mange nye lastbiler er blevet indregistreret i maj måned," siger Bent Mikkelsen.

Top 20 for personbiler, Maj 2007
1.  PEUGEOT 107 530 3,9%
2.  SUZUKI SWIFT 477 3,5%
3.  PEUGEOT 207 466 3,4%
4.  TOYOTA AVENSIS 456 3,3%
5.  FORD FOCUS 448 3,3%
6.  PEUGEOT 307 443 3,2%
7.  VOLKSWAGEN PASSAT 382 2,8%
8.  SKODA FABIA 329 2,4%
9.  PEUGEOT 206 325 2,4%
10. CITROEN C4 PICASSO 301 2,2%
11. SKODA OCTAVIA 300 2,2%
12. OPEL ASTRA 281 2,0%
13. PEUGEOT 407 275 2,0%
14. OPEL CORSA 269 2,0%
15. TOYOTA YARIS 231 1,7%
16. FIAT PUNTO 225 1,6%
17. CITROEN C1 217 1,6%
18. VOLKSWAGEN TOURAN 212 1,5%
19. KIA PICANTO 196 1,4%
20. AUDI A4 188 1,4%

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.