• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
3. september 2007 - Peugeot

Femstjernet 308'er

Peugeot 308: 5-stjernet sikkerhed i EuroNCAP-test

Peugeot 308: 5-stjernet sikkerhed i EuroNCAP-test. Peugeot 308: 5-stjernet sikkerhed i EuroNCAP-test.

Peugeot
Peugeot 308 har netop scoret topkarakter ved EuroNCAPs kollisionstest: De maksimale fem stjerner. Ud over fem stjerner for beskyttelse af voksne passagerer har Peugeot 308 opnået fire stjerner for beskyttelse af børn og tre stjerner for beskyttelse af fodgængere.

EuroNCAPs blåstempling af Peugeot 308s sikkerhedsniveau er resultatet af et grundigt arbejde med at udvikle en opbygning, der både modstår, absorberer og fordeler kraften fra en frontal- eller sidekollision. Fronten er udstyret med en forstærkning bestående af både en øvre og nedre vange og den er yderligere forstærket med en tredje vange, der er placeret over hjulkasserne. I testen fremhæves kabinens styrke til at modstå sammenstød og 308 scorer således også maksimum point i sidekollisionstesten.

Som supplement til den effektive opbygning er Peugeot 308 udstyret med et højt niveau af sikkerhedsudstyr, der yder optimal beskyttelse af passagererne. Der er mulighed for at få hele 9 airbags og nakkestøtter og sæderne er specielt udformede til at beskytte mod piskesmæld i tilfælde af kollision. Sæderne er konstruerede med en tværvange, der tjener til at forhindre en dyk-effekt og således undgå, at kroppen skubbes ned og frem i sædet i tilfælde af kollision. Alle sæder er udstyret med selealarm, og der er desuden tre Isofix beslag til fastgørelse af barnesæder.

Kombinationen af et omfattende passivt sikkerhedsniveau og en unik fast opbygning giver sammen med vejgrebet og det elektroniske udstyr Peugeot 308 en overbevisende sikkerhed på vejen.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.