• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
8. november 2007 - Peugeot

Peugeot satser på leasing

Peugeot vil have danskerne til at lease bilerne i stedet for at eje

Sådan en 207'er her vil Peugeot have danskerne til at lease i stedet for at eje.  Sådan en 207'er her vil Peugeot have danskerne til at lease i stedet for at eje.

Peugeot
Peugeot Finans har skræddersyet en leasingmulighed for private bilkunder, der nu vil kunne nyde godt af en nem og problemfri langtidsleje, hvor alt er inkluderet i en fast, månedlig pris.

Leasing af biler har med sine mange fordele i flere år været den fortrukne løsning for virksomheder, der tilbyder firmabil til sine medarbejdere. Nu breder leasingmodellen sig til det private bilmarked, hvor der er blevet stor efterspørgsel på den praktiske og bekvemme måde at have bil på.

Peugeot Finans har skræddersyet en leasingmodel, der gør det nemt og risikofrit for private bilkunder at køre Peugeot uden at være ejer.

Ved privatleasing langtidslejer man en bil til en fast ydelse pr. måned plus et indskud, der er en engangsydelse, som er mindre end en normal udbetaling på et billån.

Normalt binder man sig for en periode på 36 måneder, men hos Peugeot Finans er det muligt at indgå en aftale for 30 måneder, hvilket betyder, at man altid har en ny bil.

Leasingydelsen beregnes efter hvor mange kilometer, man påregner at køre i bilen i de 30 måneder.

Der er flere fordele ved at lease sin bil. Det er ikke nødvendigt at optage et stort billån, og man får ikke et værditab ved at skulle sælge bilen. Der er ingen uforudsete udgifter: Bilen koster det samme hver måned og den månedlige leasingydelse dækker også service og reparationer, selv nye dæk kan lægges ind i ydelsen.

I Danmark skal man betale moms af hele lejeprisen, hvilket private ikke kan trække fra og det betyder, at det på bundlinjen i nogle tilfælde vil være lidt dyrere at lease en bil frem for at eje den og andre gange lidt billigere. Men netop den faste månedlige ydelse giver familien mulighed for at planlægge sin biløkonomi præcist og undgå uforudsigelige udgifter.

Et eksempel på en leasingaftale fra Peugeot Privatleasing er Peugeots 207 med en HDi turbodieselmotor på 1,4 liter, der kan leases til 1.997 kr. pr måned for en periode på 30 måneder inklusiv 30.000 km (man kan efter aftale få op til 75.000 km inkluderet). Indskuddet er 25.000 kr. Alle priserne er inklusive moms.

Peugeot Finans tilbyder leasing på hele Peugeots modelprogram.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.