• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
25. april 2008 - Skatteministeriet

Leasing-fidus lukkes

Skatteministeren har lukket endnu et lille hul.

Det kan være fristende at tænke i skat, når man leaser en firmabil. Nu er det slut. Det kan være fristende at tænke i skat, når man leaser en firmabil. Nu er det slut.

Skatteministeriet
Reglerne for leasede firmabiler ændres. Leaser du en bil i slutningen af året med en meget høj førstegangsydelse, kan du ikke fratrække hele førstegangsydelsen i virksomhedsordningen, hvis bilen efter nytår skal bruges til privat kørsel. Det er indholdet i et nyt lovforslag, som skatteministeren netop har fremsat i Folketinget.
Erhvervsdrivende, der vælger at lease (leje) en bil, kan lade bilen indgå i virksomhedsordningen. Det vil sige, at man får fradrag for de udgifter, man har til leasingen. Typisk betaler man en stor førstegangsydelse, mens de næste ydelser er små. Bilen må bruges til både erhvervsmæssig og privat kørsel.
Efter de gældende regler kan en bil leases i december måned og herefter overgå til ren privat kørsel efter nytår. Hele førstegangsydelsen kan trækkes fra i december, - også selvom betalingen angår privat kørsel efter nytår. Man får altså fradrag for udgifter, der vedrører en periode, hvor bilen kun bruges til privat kørsel.
Skatteministeren foreslår at lukke dette hul i loven, da man ikke bør have fradrag for private udgifter. Private udgifter betaler man selv. Efter lovforslaget bliver man skattepligtig af den del af førstegangsydelsen, som er fratrukket, men som vedrører privat kørsel, når bilen tages ud af virksomhedsordningen og overgår til privat kørsel.
Skatteministeriet har ikke oplysninger om, hvor mange der har udnyttet skattehullet. Ordningen skønnes at have et vist, om end begrænset omfang. Lovforslaget sikrer, at skattehullet ikke udnyttes yderligere.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.