• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
20. juli 2008 - Citroën

Citroën holder skansen

Berlingo og Picasso er blevet solide sællerter for PSA

Citroën Berlingo er med til at sørge for et stabilt Citroën-salg. Citroën Berlingo er med til at sørge for et stabilt Citroën-salg.

Citroën
På verdensplan er salget af Citroën biler forblevet stabilt, takket være fremgang i Frankrig, Øst- og Centraleuropa og Sydamerika, fortæller Citroëns danske importør.
C4 Picasso har for alvor slået sin succes fast, idet Citroën er førende i salget af kompakte MPV.
Hertil kommer en vellykket introduktion af de tre seneste modeller: Nemo, den nye C5, den nye Berlingo og et stort salg af C1. Den placerer sig nu som den mest solgte i Europa blandt de biler, der har en udledning af CO2 på 110 g/km og derunder.

På verdensplan er det samlede salg af Citroën biler i første halvår på 765.000 styk (+ 0,1 pct.).

I Frankrig og Italien er markedsandelen gået frem fra henholdsvis 14 til 14,4 pct. og fra 5,4 til 5,6 pct.. I Vesteuropa generelt fastholdes markedsandelen på 6,5 pct. trods et stort fald i markedet i Spanien og Italien.  Salget er vokset med 11,6 pct.  i Øst- og Centraleuropa og i Sydamerika med hele 72 pct.

I første halvår af 2008 er salget af C1 steget med 10 pct. til 57.000 styk, og C3 er solgt i 137.000 eksemplarer. Det samlede salg af  C4 Picasso, Grand C4 Picasso og Xsara Picasso er 162.000 styk, hvorved Citroën fastholder sin førerposition i klassen for kompakte MPV med en markedsandel på 23 pct.

Koncernen PSA (Peugeot og Citroën) har  haft en salgsfremgang på 4,6 pct. i første halvår af 2008 i forhold til samme periode i 2007. Markedsandelen for person- og varebiler i Vesteuropa har ligget på 14 pct., og hvad markedsandelen for varebiler i Vesteuropa angår, så har der været en fremgang fra 18,8 til til 19,6 pct. i forhold til 1. halvår 2007.

Vækst på fokusmarkeder på 14,5 pct.
På verdensplan er der solgt 1.845.000 Peugeot og Citroën person- og varebiler i første halvår af 2008 mod 1.764.000 i samme periode i 2007.
Det første halvår af 2008 har været præget af de vellykkede lanceringer af Peugeot 308 og den nye C5 samt af den nye Citroën Berlingo og Partner. Hertil kommer et godt salg af Peugeot 207 og salg af biler, der udleder mindre end 140 g CO2 pr. km, på godt 520.000 styk. Af disse udleder over 400.000 styk under 130 g pr. km, og over 300.000 styk udleder under 120 g CO2 pr. km

Bilmarkedet i Vesteuropa for person- og varebiler er faldet med 3 pct. i første halvdel af 2008, og koncernens salg af biler er gået tilbage med 3,5 pct. til 1.230.000 (659.000 Peugeot og 572.000 Citroën). Markedsandelen er 14,0 pct. mod 14,1 pct. i første halvdel af 2007 og 13,8 pct. for hele 2007.

PSA Peugeot Citroën har udpeget markeder i Argentina og Brasilien, Kina, Rusland og Østeuropa som fokusområder, hvor man i stadig større grad vil markedsføre lokalt producerede biler. Koncernen har da også øget sit salg på alle disse markeder: 38 pct. i Brasilien, 12,6 pct. i Argentina, 2,9 pct. i Kina, 61,5 pct. i Rusland og 4,7 pct. i Østeuropa.

Prognose for salget i 2008
PSA Peugeot Citroën forventer et yderligere fald i bilsalget på de vesteuropæiske markeder i andet halvår af 2008, således at faldet for hele 2008 bliver godt 4 pct. I de dele af verden, som er udpeget som fokusområder for koncernen, forventer den til gengæld en tocifret fremgang i procent.
Koncernen regner med at drage yderligere fordel af sit store salg af biler med lav CO2- udledning og sin førerposition for så vidt angår salget af varebiler. Hertil kommer den fulde effekt af de seneste produktlanceringer, såsom Peugeot 308 og den nye C5, den nye Peugeot Partner og Bipper samt Citroën Berlingo og Nemo.
På verdensplan forventer PSA Peugeot Citroën en fremgang  for hele 2008 på 5 pct. i sit totale salg.


PSA Peugeot Citroën, 2008 første halvår, salg på verdensplan (person- og varebiler)
( Tallene i parentes angiver det tilsvarende tal for 2007).

Vesteuropa: Peugeot og Citroën i alt 1.210.000 (1.235.000) biler.
Østeuropa*: Peugeot og Citroën i alt 70.000 (69.000) biler.
Rusland: Peugeot og Citroën i alt 26.000 (17.000) biler.
Argentina og Brasilien: Peugeot og Citroën i alt 124.000 (94.000) biler.
Kina: Peugeot og Citroën i alt 104.000 (103.000) biler.
Øvrige: Peugeot og Citroën i alt 145.000 (154.000) biler.

*  = Kroatien, Ungarn, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Litauen, Letland, Estland, Cypern og Malta.


Total: Peugeot 1.080.000 (1.000.000), Citroën 765.000 (764.000), i alt 1.845.000 (1.764.000) biler.
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.