• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
15. august 2008 - Politiken

Luftløse dæk fra USA

Resilient Technologies har opfundet dækket uden luft

Det luftløse dæk. Foto: Resilient Technologies. Det luftløse dæk. Foto: Resilient Technologies.

Ingeniøren/Politiken
I fremtiden vil der ikke længere være brug for reservedæk, og det skal være slut med at rode med donkraft i nødsporet. Det er ifølge Ingeniøren lykkedes et hold amerikanske ingeniører fra Resilient Technologies at fremstille et dæk uden luft, skriver Politiken.

Dækkets fælge er erstattet af et net af plastik, som gør dækket blødt og elastisk som et dæk med luft i. Luftløse dæk er ikke et nyt påfund, men indtil nu har de andre producenter af dæk haft problemer med den store opbygning af varme, som kørsel medfører. Et problem som det særlige net-design også afhjælper.

Også til personbiler
Projektet har naturligvis fået stor bevågenhed fra Pentagon, som hvert år bruger cirka 200.000 dæk til hærens Humvees.
»Du kan sætte alt det panser, du vil, på et køretøj, men hvis dækket punkterer, så stopper køretøjet«, siger Jim Dobbs, talsmand for Resilient Technologies, til Washingtonpost.com
På trods af militærkontrakten er drømmen for firmaet at producere et dæk, som kan sælges til private, men det har dog stadig lange udsigter.
»Vi har en meget tidlig prototype til en personbil, men når du kører 100 km/t, så larmer dækket meget. Vi skal først have løst det problem«, siger Jim Dobbs.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.