• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
4. september 2008 - Citroën

Hypnotisk Citroën

Citroën lancerer konceptbil med hybridteknologi på hjemmebane

Citroën Hybnos - 200 hk og alligevel 22 km/l Citroën Hybnos - 200 hk og alligevel 22 km/l

Citroën
Efterårets store biludstilling i Paris er åben for publikum fra den 4. – 19. oktober 2008, men et par uger inden  løfter Citroën sløret for en ny konceptbil med navnet ”Hypnos” og giver dermed sit bud på en ganske usædvanlig bil.

Hypnos er en cross-over med markante og dynamiske linjer både ud- og indvendig, der er baseret på nye spændende måder at formgive en bil på. Det er en konceptbil, hvor både køreglæde og køreoplevelse samt miljø er i højsædet.

Dynamisk og markant
Hypnos har et design, som overrasker ved at forene de dynamiske linjer fra en coupé med de elegante linjer fra en sedan og rummeligheden i en SUV. Bilens udtryksfulde design signalerer en ganske usædvanlig køreoplevelse.
Den ud- og indvendige formgivning harmonerer, og kabinen er designet, så den gør teknologien nærværende for både føreren og de tre passagerer.  

Innovation til gavn for miljøet
Konceptbilen Hypnos er udstyret med en specifik hybridteknologi, som giver den fine præstationer med en motoreffekt på 200 hk (147 kW) og en brændstoføkonomi på 4,5 liter pr. 100 km - 22,2 km/l - og 120 g CO2/km.
Hermed omsætter Citroën hybridteknologiens fortrin til en konceptbil med en dristig formgivning.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.