• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
10. september 2008 - Audi

Q5 fra 649.000 kr

Audi Q5 fås til priser fra ca. 150.000 kr. over A4

Audi Q5-priserne er nu offentliggjort Audi Q5-priserne er nu offentliggjort

Audi
Ved introduktionen i november 2008 fås Audi Q5 med tre forskellige motorer – en benzinmotor og to dieselmotorer. Benzinmotoren er en 2.0-liters TFSI-motor med turbolader og direkte benzinindsprøjtning, som yder 211 hk, og imponerer med et drejningsmoment på hele 350 Nm, som er til rådighed mellem 1.500 – 4.200 omdr./min. Med 2.0 TFSI-motoren accelererer Audi Q5 fra 0 – 100 km/t på 7,2 sekunder, og når en tophastighed på 222 km/t. Brændstofforbruget er 11,7 km/l ved blandet kørsel. Ved introduktionen leveres denne motorvariant kun i forbindelse med en syvtrins S tronic gearkasse.

De to dieselmotorer er 2.0 TDI med 170 hk og 3.0 TDI med 240 hk – begge med dieselpartikelfilter og common rail-indsprøjtning. 2.0 TDI motoren udmærker sig ved et drejningsmoment på 350 Nm mellem 1.750 og 2.500 omdr./min., samt et brændstofforbrug på kun 14,9 km/l ved blandet kørsel. Den to-liters dieselmotor sikrer en acceleration fra 0 - 100 km/t på kun 9,5 sekunder, og når en tophastighed på 204 km/t. Denne motorvariant kan ved introduktionen kun leveres i forbindelse med en sekstrins manuel gearkasse.

3.0 TDI er med sine 240 hk og 500 Nm (mellem 1.500 og 3.000 omdr./min.) den mest kraftfulde motorvariant til Audi Q5. Med sin fremragende kraftudfoldelse og kultiverede lyd bringer denne motor Audi Q5 fra 0 – 100 km/t på bare 6,5 sekunder, og præsterer en tophastighed på 225 km/t. Ved blandet kørsel har motoren et brændstofforbrug på 13,3 km/l. Ved introduktionen leveres 3.0 TDI-motoren kun i forbindelse med en syvtrins S tronic gearkasse.

I 2009 vil Audi Q5 kunne leveres med yderligere interessante motorvarianter. I januar lanceres en kraftfuld 3.2 FSI motor, som yder 270 hk, og sidst på året introduceres endvidere 2.0 TFSI (177 hk) og 2.0 TDI (143 hk). For begge sidstnævnte varianter gælder, at de kun kan leveres i forbindelse med en sekstrins manuel gearkasse, samt at prisen for disse indstigningsmodeller stadig er ukendt.

Af dansk standardudstyr i Audi Q5 kan nævnes:  læderrat, 17” aluminiumsfælge, Audi-radio Concert m. 6.5" farvedisplay, automatisk nedblændeligt bakspejl, dobbeltbund i bagagerum, el-ruder for og bag, ESP med taglast sensor og off road modus, fører-informationssystem, hill decent control, højdeindstillelige forsæder, klimaanlæg, quattro, regnsensor, splitbagsæde, tagbøjler inkl. tværstænger samt tågelygter.

 

Motor

Gearkasse

Pris

Introduktion:

2.0 TFSI/211 hk

Manuel 6 trins

665.000

Februar 2009

2.0 TFSI/211 hk

S tronic 7 trins

709.500

November 2008

3.2 FSI/270 hk

S tronic 7 trins

723.000

Januar 2009

2.0 TDI/170 hk

Manuel 6 trins

649.000

November 2008

2.0 TDI/170 hk

S tronic 7 trins

693.500

Februar 2009

3.0 TDI/240 hk

S tronic 7 trins

739.000

November 2008

 


BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.