• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
16. september 2008 - Kia

Sportage med syv års garanti

Kia Sportage får nu også syv års garanti

KIA Sportage kommer med syv års garanti KIA Sportage kommer med syv års garanti

KIA
KIA cee’d er blevet en kæmpe succes i Danmark, ikke mindst i kraft af den enestående syv års garanti. Det er nu også målet for cee’d’ens storebror, den nye KIA Sportage, der introduceres i Danmark den 20. september.

Resultatet bliver bl.a., at syv-års garantien ikke længere er forbeholdt KIA cee’d. Den nye KIA Sportage bygges på det ultra moderne produktionsanlæg i Zilina i Slovakiet – det samme sted som cee’d bygges. Derfor kan KIA nu også levere den nye større model med syv års fabriksgaranti (maks. 150.000 km) – et tilbud, som KIA fortsat er ene om på bilmarkedet.

”Syv-års garantien er i sig selv penge værd for vores kunder”, siger Mogens Lyngsø, kommerciel direktør hos KIA Import Danmark AS.
”Det giver dem tryghed overfor uventede udgifter, men samtidig er KIAs helt unikke garantiordning også et udtryk for, at fabrikken kan stå ved produkterne. Det avancerede produktionsanlæg i Slovakiet er selvsagt nøglen til at forstå, hvad der ligger bag KIAs satsning.”

Europæiske ønsker
Med den nye Sportage viser KIA endnu en gang, at man er opmærksom på europæiske bilkøberes ønsker og vil udfylde behovet hos den aktive familie, der har brug for en rummelig stationcar.
”Prismæssigt er vi i stand til, at kunne sælge den nye Sportage for blot 299.999 kroner – inklusive plads til fem personer, et rummeligt bagagerum, et omfattende udstyr og en sprælsk 142 hestes 2-liters benzinmotor,” siger Mogens Lyngsø.
”Vi har også en 2-liters diesel på programmet, som er kraftigere end benzin-motoren, både i effekt og moment. Og for dem, der vil have endnu bedre fart præstationer, rummer programmet desuden en 175-hestes 2,7 liters V6 benzin’er.”

Flere valg
KIA Sportage vil fremover kunne købes i flere modelvarianter og helt centralt er det, at de danske kunder får flere valgmuligheder hvad angår udstyr - hvilket netop hænger sammen med, at bilen produceres tæt på Danmark.

”Fremover vil vi med langt kortere leveringstid kunne levere biler, individuelt tilpasset den enkelte kundes behov og ønsker,” forklarer Mogens Lyngsø.
”Eksempelvis med udstyrselementer som ratbetjent fartpilot, tripcomputer, tågelygter foran og el-soltag. Også firehjulstræk til dieselmodellerne hører til på listen over ekstraudstyr og kan leveres til en merpris på kun 25.000 kroner.”

Omfattende udstyr
Standardudstyret i den nye Sportage er i sig selv omfattende, også i basis-modellen med udstyrs-navnet Active. Det inkluderer eksempelvis aircondition, 16” alufælge, sædevarme, læderrat og audioanlæg med AUX og iPod-indgang, el-sideruder både foran og ved bagsædet og el-sidespejle.

For blot 15.000 kroner oven i (uafhængigt af motorvarianterne) leveres KIA Sportage med Exclusive-udstyret, som er en kraftig opgradering. Elektronisk styret klimaanlæg, 17” alufælge med 235 mm brede lavprofildæk, ratbetjent fartpilot, varme i sidespejlene og under viskerne (så is ikke plager en frostklar vintermorgen) og flere andre ting indgår i Exclusive-udstyret.

Masser af plads

KIA Sportage er bygget som en bil, der kan bruges i mange forskellige situationer. Den har f.eks. flip-op bagrude, så man ikke behøver, at åbne hele bagklappen, når man skal betjene det store bagagerum, som med bagsæderne nedfældet øges til ikke mindre end 1660 liter. Den har tagræling som standardudstyr, som er nyttigt, hvis man har brug for endnu mere plads.

Og så er der også taget stort hensyn til sikkerheden. ESP er standard, det samme er seks airbags, men især er bilens dynamiske køreegenskaber en vigtig sikkerhedsfaktor.

Sikre køreegenskaber
Køreegenskaberne er nemlig ”europæiske”. En stram affjedring og nedsat karrosserikrængningen sikrer gode styreegenskaber. Sænket sædehøjde giver ikke bare en behagelig loftshøjde, men også et lavt tyngdepunkt. Bremserne gør, at nedbremsningen er let at dosere og så må den nye Sportage trække en anhænger på helt op til 1800 kg.

”KIA Sportage er helt igennem en konkurrencedygtig bil og et godt valg for den aktive familie,” siger Mogens Lyngsø.
”Vi ved fra KIA cee’d, at garantien for mange kunder spiller en afgørende rolle. Derfor er vi ikke bare glade for, men også stolte over, at KIA Sportage nu også leveres med syv års garanti ligesom vores cee’d – og ikke mindre end 10 års garanti imod gennemtæring indefra. KIA tror på bilerne, de tør stå ved dem, de påtager sig ansvaret for deres tilstand i mange år. Det er indbegrebet af tillid,” slutter Mogens Lyngsø.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.