• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
16. september 2008 - Porsche

Transsibirisk Porsche

Nyt legetøj til de rige: Porsche Cayenne Transsyberia til 1,7 mio. kr.

Porsche Cayenne Transsyberia Porsche Cayenne Transsyberia

Porsche
Porsche i Stuttgart hædrer nu den sportslige succes af den populære Porsche Cayenne-
modelrække med introduktionen af en ny speciel model, Cayenne S Transsyberia, der kommer på markedet i starten af 2009. 
Udtrykket Transsyberia kommer fra det interkontinentale racerløb, der køres fra Moskva til den mongolske hovedstad Ulan Bator, der ligger omkring 7200 kilometer væk. I 2006 vandt en Porsche Cayenne for første gang dette meget krævende orienterings- og off-road løb. I 2007 deltog en ny konkurrencemodel i det Transsibiriske Rally og her beviste Porsche igen enestående konkurrencedygtighed af en produktionsbaseret Porsche Cayenne S i svært terræn, og endte med at tage første, anden og tredjepladsen. Og nu, for blot et par uger siden, optimerede rallymodellen til en endnu højere standard ved ikke alene at vinde den tredje sejr samlet set i Transsyberia Rally, men også at slå sejren fast ved at indtage alle førende positioner fra 1-6.

Motiveret af denne enestående bølge af succes, præsenterer Porsche nu til Paris Motor Show i starten af oktober den nye Porsche Cayenne S Transsyberia til vej og off-road. Lige som den særligt robuste rallymodel, er gademodellen også baseret på Porsche Cayenne S med en 4,8 liter V8 sugemotor, der fungerer som en økonomisk og effektiv direkte benzinindsprøjtning.  Den store forskel er imidlertid, at den nye Transsyberia kommer med en højtydende motor videreført fra Porsche Cayenne GTS, der udvikler 405 hk (298 kW) ved 6.500 o/m og et maksimalt drejningsmoment på 500 Nm ved 3.500 omdrejninger pr. minut.

I sammenligning med GTS har denne model lavere udveksling end den almindelige model. Den samlede gearing er i forhold til GTS gjort 15 procent lavere til 4,1:1. Med en seks-trins manuel gearkasse som standard kan modellen accelerere fra 0-100 km/timen på bare 6,1 sekunder, hvilket er 0,5 sekund hurtigere end Porsche Cayenne S.

Optimering af drivlinjen har en endnu større effekt på modellens acceleration igennem gearene. Af særlig betydning ved hverdagskørsel og ved sporty kørsel: Porsche Cayenne S Transsyberia med manuel gearkasse fuldender mellemacceleration fra 80-120 km/timen i femte gear på 6,6 sekunder, hele to sekunder hurtigere end Porsche Cayenne S. Ved topfart er Porsche Cayenne S Transsyberia til gengæld lige så hurtig som GTS-modellen og når op på en maksimumhastighed på 253 km/timen. Desuden leveres modellen naturligvis med seks-trins gearkasse Tiptronic

Pris inklusive danske afgifter og moms er for Porsche Cayenne S Transsyberia med Tiptronic S ca. 1.708.784 kr.

Pris for Porsche Cayenne S Transsyberia  Van med Tiptronic S ca.  972.105 kr. Modellen kan allerede nu bestilles hos Danmarks tre autoriserede Porsche Centre.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.