• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
4. februar 2010 - SEAT

Ny Ibiza-stationcar

Den vakse stationcar SEAT Ibiza ST kommer først på sommeren.

Den kommende SEAT Ibiza ST er en stationcar i Fabia-størelse. Den kommende SEAT Ibiza ST er en stationcar i Fabia-størelse.

SEAT / Bilpriser.dk
Ibiza som stationcar
Man må sige, at VW-koncernen forstår at udnytte sin brede modelplatform. Først på sommeren kommer for eksempel en vaks ny stationcar fra SEAT, nemlig Ibiza ST, og mon ikke den deler platform med den superpopulære Škoda Fabia? Vi tror det.

6 forskellige motorer i ny SEAT Ibiza ST

SEAT har bestræbt sig på at skabe en smart, ungdommelig stationcar med et sporty look. Den er 4,23 meter lang, hvilket er 18 cm længere end den almindelige Ibiza. Den kan sluge 430 liter bagage - endnu mere, hvis de bageste sæder lægges ned. Karosseriet er bygget med særlig akkuratesse for at gøre det ekstra stift og stærkt. I kabinen er der kælet for detaljerne. Alt er lavet i kvalitetsmaterialer med små tolerancer. Luftindtagene er runde og smarte, og gearstangen er kort på den sporty måde.
Modellen kommer med tre benzinmotorer og tre dieselmotorer, der yder mellem 70 og 105 hk. SEAT fremhæver selv motorerne 1.2 TSI og 1,2 TDI som særdeles effektive. Ibiza St vil kunne fås med den lækre DSG-gearkasse.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag

Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Der bliver årligt foretaget 3.3 millioner vurderinger. Det svarer til at for hver gang at der bliver handlet en brugt bil i Danmark, bliver den vurderet 8 gange på Bilpriser.dk. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.