• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
4. november 2010 - Bilbranchen

Privatleasing 33 pct. op

Pæn stigning i antallet af nye privatleasingkontrakter i 3. kvartal

Nissan Juke er en af de spændende nyheder, man kan privatlease lige nu. Nissan Juke er en af de spændende nyheder, man kan privatlease lige nu.

Bilbranchen.dk / Peter Grøftehauge
Privatleasing 33 pct. op
Nye tal fra brancheforeningen Finans & Leasing viser en fremgang i antallet af privatleasede personbiler fra foreningens medlemmer på 33 pct. i 3. kvartal 2010 sammenlignet med 3. kvartal sidste år.
Der blev privatleaset i alt 1.839 personbiler i 3. kvartal i år. Samlet set er der i de 3 første kvartaler i år således privatleaset 4.824 biler. Det svarer til en fremgang på 29 pct. i forhold til samme periode sidste år, oplyser Bilbranchen under DI. 
Samtidig er der i de tre første kvartaler i år solgt 57.483 personbiler til private - en vækst på 20 pct. i forhold til sidste år. Antallet af privatleasinger svarer dermed til 8 pct. af nybilsalget. 

Danske bilkunder vælger det kendte: køb

"Antallet af privatleasinger er steget en anelse hurtigere end nybilsalget. Det kan dog stadig undre, at det ikke er steget mere, når flere undersøgelser peger i retning af, at over 20 pct. af nybilkunderne overvejer privatleasing. Undervejs i købsprocessen bliver kunderne åbenbart overbevist om, at det er bedre at købe end at lease", siger Jens Enghave, Bilbranchen. 

Udenlandske leasingselskaber er ikke med i opgørelsen
Det skal tilføjes, at opgørelsen over privatleasinger kun gælder for Finans & Leasings medlemmer. Fleggaard GmbH og andre udenlandsk baserede leaseingselskaber er ikke med. Det reelle antal privatleasinger ligger dermed højere end de opgivne antal.  Bilpriser.dk skønner ud fra oplysninger fra Centralregisteret for Motorkøretøjer, at de udenlandske selskaber har en markedsandel på cirka 25 pct. Antallet af nye privatleasingkontrakter ser dermed ud til at være landet på ca. 6.500 i løbet af de 3 første kvartaler, svarende til godt 11 pct. af nybilsalget. Bilpriser.dk vurderer, at tallet for hele året bliver tæt på 10.000.

Læs vores baggrundsartikel om privatleasing her
Se tilbuddene fra en række førende leasingselskaber her


BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag

Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.