• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
29. september 2000 - Seat

Nyt mærkeslogan til Seat

Øverste chef for bilproducenten Seat, bestyrelsesformand Dr. Bernd Pischetsrieder, har netop afsløret det nye mærkeslogan "Seat auto emoción" for Seat.

Den øverste chef for Seat, har afsløret  det nye mærkeslogan Den øverste chef for Seat, har afsløret det nye mærkeslogan "Seat auto emoción".

Oversat betyder sloganet, at Seat-biler bevæger. Men det rummer en dobbeltmening, nemlig både en fysisk bevægelse og en følelsesmæssig. Dermed indeholder netop dette slogan væsentlige kerneelementer for mærkets fortsatte position. Dr. Pischetsrieder understregede også den positive udvikling, som selskabets omsætning har vist dette år - og afslørede nogle af planerne for fremtiden: En øget produktion fra fabrikken i Martorell er en af de vigtige.

På sit første møde med pressen efter at være tiltrådt som bestyrelsesformand for Seat i juli 1999 kunne Dr. Pieschetsrieder fortælle, at overskuddet i første halvår lå på linie med sidste års overskud. Det positive resultat skyldes, at markedet har taget særdeles godt imod de nye modeller fra Seat.

"Under fortsat stabile forhold for økonomien kan vi stå fast på vore forventninger om en øget indtjening i år 2000," føjede Dr. Pieschetsrieder til.

For at realisere disse forventninger stoler Seat selvbevidst på sine klare fordele som mærkevare. Den væsentlige kombination af rationelle og følelsesmæssige værdier udtrykkes i det nye mærkeslogan: "Seat auto emoción", Seat bevæger. Det reflekterer udtryksfuldt design, sportslighed, en ukonventionel og innovativ karakter, værdi for pengene og ikke mindst pålidelighed. Alle modeller fra Seat skal i fremtiden afspejle denne profil.

Seats eksport steg i årets første otte måneder med 10% - og de 230.000 biler, det drejer sig om, er en ny eksport-rekord i selskabets historie. Seat forventer i indeværende år et salg på mindst 500.000 biler.

Dr. Bernd Pieschetsrieder pegede også på stigningen i produktionen på fabrikken i Martorell. Den er på 12% over sidste år, og han fortsatte: "Det er vores mål, at stadigt flere af Seat-modellerne skal produceres i Martorell". Han forudså, at inden udgangen af dette år vil produktionen af León blive flyttet fra Bruxelles til Martorell. Selskabet er desuden i færd med at undersøge mulighederne for også at flytte produktionen af Toledo til Martorell. Det vil i givet fald ske i løbet af det kommende år.

I Danmark fastholdes indtil videre det nuværende slogan: "Tysk grundighed - spansk temperament" i den forretningsudvikling og mærkevareopbygning, der hidtil har udviklet sig positivt.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.