• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
29. september 2000 - Audi

Danmarkspremiere på Audi A2

Audi A2 er en ny kompakt bilmodel med et progressivt design, fascinerende teknik og utraditionelle løsninger.

A2 er oplagt konkurrent til Mercedes A-klasse A2 er oplagt konkurrent til Mercedes A-klasse

Med sin karakteristiske form cementerer A2 Audis innovative designlinie. Det rillede tag og den store bagrude udstråler lethed, mens den robuste krop med de høje skuldre signalerer solid tryghed og sikkerhed. Den fornuftige, men ikke kedelige Audi A2 kan ses hos 28 Audi-forhandlere landet over fra lørdag den 30. september.

Verdens første serieproducerede aluminiumbil
Audi fører hurtigt sine ideer ud i livet. Designstudiet af en aluminiumbil, Al2, blev første gang præsenteret for offentligheden på Frankfurt Motor Show i 1997. Nu er den færdige model på markedet under navnet A2. Audis store pionererfaring indenfor letvægtskonstruktion er udnyttet systematisk i A2. Takket være en nyudvikling af Audi Space Frame, der er kendt fra luksusbilen Audi A8, vejer aluminiumkarrosseriet kun 895 kg. Det er over 40% lettere, end hvis det havde været en konventionel stålkonstruktion. Brændstofforbruget er derfor lavere end for andre biler i denne klasse med sammenlignelige præstationer, og bilen bliver let og smidig at køre. Miljømæssigt udmærker aluminium sig også ved at være let at genanvende. Samtidig er der en sikkerhedsmæssig fordel ved Audi Space Frame, der er en slags beskyttende bur for passagerne, hvis uheldet er ude. Luftmodstandsværdien på 0,28 er den bedste i klassen.

Audi A2 er en ny kompakt bilmodel med et progressivt design, fascinerende teknik og utraditionelle ideer. Audi A2 kan ses hos 28 Audi-forhandlere landet over fra lørdag den 30. september.

Let og robust
Audi A2's progressive design forener to umiddelbare modsætninger: Elegance og robusthed. Taget med de diskrete langsgående ribber og bagruden med det store glasareal giver bilen en udpræget lethed, mens den høje "hoftelinie" giver bilen et solidt præg. Frontpartiet på Audi A2 er kendetegnet ved en elegant integreret stødfanger og markante forlygter. Med sine karakteristiske former er Audi A2 således med til at sætte streg under Audis evne til at designe fremtidsorienterede biler.

Lille og rummelig
Selv om A2 kun er 3,83 m lang, 1,67 m bred og 1,55 m høj føles den bemærkelseværdigt rummelig. De bageste fodrum, "Space Floor Concept", er sænket i forhold til de forreste, hvilket skaffer mere plads og giver en afslappet, ergonomisk korrekt siddestilling til bagsædepassagererne. A2 byder på mange variationsmuligheder og god bagageplads. Bagsæderne kan nedfældes eller klappes op enten individuelt eller sammen, så der bliver op til 1.085 liters volumen i bagagerummet. Desuden kan bagsæderne tages helt ud.

Avanceret teknik
Med den momentstærke trecylindrede TDI-motor med 75 HK og pumpe-dyse-indsprøjtning kører A2 23,8 km på en liter brændstof ved blandet kørsel, accelererer fra 0-100 km/t på 12,1 sekunder og når en tophastighed på 173 km/t. Den firecylindrede benzinmotor med fire ventiler pr. cylinder yder ligeledes 75 HK og giver bilen tilsvarende præstationer ved et gennemsnitsligt benzinforbrug på 16,4 km/l. Denne motor opfylder den skrappe EU4-udstødningsnorm. Begge versioner har en 5-trins manuel gearkasse.

Undervognen på Audi A2 kombinerer de mest moderne elektroniske komponenter som antiblokeringssystem ABS, elektronisk bremsekraftfordeling EBV og elektronisk stabilitetsprogram ESP med den velfungerende og gennemprøvede McPherson-fjederbensaksel foran og en compoundbagaksel.

Ingen snavsede fingre
Audi A2 sætter også nye standarder med det helt specielle servicemodul. Dér, hvor andre biler, har en kølergrill, sidder en klap. Bagved denne gemmer sig oliemålerpinden og påfyldningsstudser til olie og sprinklervæske, så man let og uden at få snavsede fingre kan checke olie- og sprinklervæskebeholdningen og fylde på. Hvis man alligevel vil checke motoren, kan motorhjelmen let løftes af. Men det er kun nødvendigt, når bilen skal til serviceeftersyn - og der kan være længe imellem: For A2 i benzinudgaven betyder det, at der er op til 30.000 kørte kilometer eller to år mellem eftersynene, mens der er op til 50.000 kørte kilometer eller to år imellem eftersynene for dieselversionen.

Udstyr
Der er masser af standardudstyr i Audi A2: Fuldautomatisk klimaanlæg, sideguard (hovedairbags), ISO-fix-beslag på passager- og bagsæde, 15" alufælge, fjernbetjent centrallås, ESP (elektronisk stabilitetsprogram), el-ruder foran, APS (akustisk parkeringssystem), opvarmelige sidespejle og sprinklerdyser, spejlhuse og dørgreb i vognfarve, måtter for og bag, højdeindstilleligt fører- og passagersæde, radio med CD-afspiller.

Audi A2 med benzinmotor koster 286.699,- kr.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.