• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
17. maj 2017 - FDM

Lær at køre med en 17-årig

Hvordan er man en god ledsager for de nye i trafikken?

 Hvordan er man egentlig en god ledsager for de nye bilister i trafikken? På et nyt FDM-kursus kan unge og deres ledsager øve sig sammen (Foto: FDM) Hvordan er man egentlig en god ledsager for de nye bilister i trafikken? På et nyt FDM-kursus kan unge og deres ledsager øve sig sammen (Foto: FDM)

FDM

Hvordan er man egentlig en god ledsager for de nye bilister i trafikken? På et nyt FDM-kursus kan unge og deres ledsager øve sig sammen.

Siden januar 2017 har 17-årige kunne tage kørekort. Det kræver dog, at den unge har en erfaren ledsager ved sin side. Det stiller helt nye krav til både den unge og den erfarende bilist. På FDM Jyllandsringen og FDM Sjællandsringen kan både den 17-årige og ledsageren komme på kursus sammen, hvis de er usikre på, hvordan man skal gøre. Her lærer de, hvordan man kører godt sammen, og de kan få lov til at træne i egen bil.

”Når man skal ud og køre med en 17-årig, er der nogle helt praktiske ting, man skal forholde sig til i forhold til de regler, der er. Derudover skal man tænke grundigt over, hvad ens rolle som ledsager er. Man skal holde hovedet koldt, være konstruktiv, og så er det vigtigt, at man lader sine egne dårlige vaner bliver derhjemme,” siger Dennis Lange juridisk konsulent i FDM.

Der er to kurser, som den 17-årige og ledsageren kan tage sammen. Det ene er et introduktionskursus på to timer. Her lærer man om reglerne, alt det praktiske, hvad ledsagerens rolle er, og hvordan man giver råd og vejledning. Introduktionskurset koster 100 kroner for FDM-medlemmer og 200 kroner for alle, der ikke er medlem af FDM. Det andet kursus er et banekursus på seks timer. Her er der øvelser i egen bil både på almindelig asfalt og på glatbane med bl.a. slalomkørsel, undvigemanøvrer og katastrofeopbremsning. Ledsageren og den 17-årige skiftes til at sidde bag rattet, og bliver også guidet igennem bilens teknik og optimale udnyttelse. Der er også tid til en generel snak om trafiksikkerhed.

”Når de 17-årige har fået deres kørekort, så kan de køre bil, og har for nyligt været på glatbane. Men der kan være forskel på at køre i kørelærerens bil og sin egen, og det er noget andet, at have en med man kender som ledsager. Det er vigtigt, at kører og ledsager taler sammen, inden de bevæger sig ud i trafikken, og det kan være en rigtig god ide at komme ud og øve inden,” siger Dennis Lange.

Det udvidede kursus koster 650 kroner per person dog kun 550 kroner per person for FDM-medlemmer. Prisen er inklusive forplejning.

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag

Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.