• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
11. oktober 2017 - Porsche

Porsche Connect Plus

Porsche Cayenne med nye Porsche Connect funktioner.

Udvidet onlinenavigation og Porsche Connect App med Amazon Music og Smart Home-funktion. Udvidet onlinenavigation og Porsche Connect App med Amazon Music og Smart Home-funktion.

Porsche

100 % opkoblet
Nye funktioner, nye tjenester, nye apps: Med den nye Cayenne hæver Porsche bilens opkoblingsmuligheder til et nyt niveau. De mangfoldige muligheder er en del af Porsche Connect Plus, som er standardudstyr i den nye SUV-generation.

På den måde har føreren via Porsche Communication Management (PCM) nu for første gang adgang til Amazon Music, Smart-Home-funktioner fra udbyderen Nest og Radio Plus, som er en intelligent kombination af konventionel radiomodtagelse og onlineradio. Den nye Cayenne er konstant online takket være det integrerede SIM-kort med LTE-funktion. Den funktion er også en del af bilens standardudstyr. Desuden har Porsche udviklet en forenklet smartphoneapp til de centrale Connected Car-funktioner.

Med Amazon Music har brugerne i en Cayenne altid adgang til en af de mest populære streamingtjenester direkte i PCM. Foruden det omfattende musikudbud byder Amazon Music i Tyskland også på andre underholdningstilbud som fx audio-livestreaming fra Bundesligaen i fodbold.

Brugere af Smart Home-apparater fra udbyderen Nest kan desuden altid se informationer om deres hjem. Tjenesten formidler onlinedata fra opkoblede røgalarmer, billeder fra installerede overvågningskameraer, og den giver desuden mulighed for at indstille temperaturen i huset direkte fra bilen.

En anden nyhed er Radio Plus. Tjenesten øger rækkevidden for brugerens personlige yndlingsradiostationer næsten ubegrænset ved hjælp af en integreret internetradiofunktion, hvis den valgte radiostation tilbyder en onlieradiokanal.

Hvis en Cayenne kommer uden for den terrestriske rækkevidde for modtagelse via FM eller digital radio, skifter systemet automatisk til onlinestreaming. Det forbedrer også modtagekvaliteten i områder med svag radiodækning. For at brugerne kan nyde godt af musikstreaming via Amazon Music og onlineradio og surfe på nettet via bilens Wi-Fi-hotspot tilbyder Porsche en datapakke med 7 GB.

Onlinenavigation med kollektive data
Det nye onlinenavigationssystem med trafikinformationer i realtid er endnu nemmere at bruge, endnu hurtigere og endnu mere omfattende. Den centrale ”Finder” fungerer som grundlag for nem søgning efter navigationsdestinationer – funktionen er symboliseret af en lup på PCM’s knappanel. Den giver mulighed for at søge efter destinationer ved hjælp af enkle begreber. Finderen byder desuden på mange ekstra informationer som fx brændstofpriser, parkeringshuse med ledig plads inkl. priser og åbningstider og brugeranmeldelser af hoteller og restauranter.

Angivelsen af navigationsdestinationer via stemmebetjening foregår lige så nemt takket være den nye ”Voice Pilot”. Porsche stemmebetjeningen er igen blevet videreudviklet. Stemmebetjening kan takket være onlinetalegenkendelse ske endnu mere intuitivt end før. På den måde er det fx muligt at indlæse en navigationsdestination uden adresseangivelse.
Men det er ikke kun navigationsfunktionen, som kan betjenes via Voice Pilot. Systemet forstår i alt over 100 kommandoer – fra navigationsfunktioner og styring af musik til bilfunktioner som fx indstilling af klimaanlæg og sædevarme.

Ruteberegningen i navigationssystemet er også blevet optimeret. Det er blevet muligt ved hjælp af simultan bearbejdning af indlæsninger i bilen og onlineindlæsninger. På den måde foretages ruteberegningen samtidigt online og internt i PCM. PCM afgør, hvilken navigationsdel, der har beregnet den optimale rute, men starter altid med det hurtigst beregnede resultat.

Desuden bearbejder navigationssystemet med den nye tjeneste Risk Radar også de såkaldte kollektive data. Det drejer sig om data vedrørende trafik- og vejsituationen, der er registreret og formidlet anonymt fra biler med tilsvarende udstyr. Ved hjælp af sensorer på bilen advarer de fx mod tåge, fare for udskridning og ulykkessteder. Dermed kan den nye Cayenne bidrage til at undgå farlige situationer og dermed forhindre ulykker. Destinationer kan ikke kun oprettes i PCM. De kan også oprettes i forvejen via en smartphone med Porsche Connect App eller via internetplatformen ”My Porsche”, hvis man ikke er i bilen. Destinationerne synkroniseres ved hjælp af en identifikation af Porsche ID’et i bilen, appen eller på hjemmesiden My Porsche.

Porsche Connect App til Apple- og Android-smartphones

Den nye Porsche Connect App giver nu føreren nemmere og mere omfattende adgang til forskellige bil- og Connect-funktioner via smartphone. Appen er inddelt i tre hovedpunkter: Navigation, Min bil til bilrelaterede funktioner og Min konto til brugerrelaterede tjenester og indstillinger som fx oprettelse af forbindelse mellem Connect App og Amazon Music og Nest-brugerkontoen. Under ”Min bil” kan føreren ved hjælp af et billede af hans egen bil fra tre vinkler fx se, om døre, bagklap og ruder er lukket, og han kan ligeledes låse bilen eller låse den op. Desuden kan føreren se informationer om rækkevidde, oliestand og service. Desuden kan vedkommende styre bilens overvågnings- og sikkerhedsfunktioner. Du kan få detaljerede informationer om Porsche Connect via hjemmesiden www.porsche.com/connect og i Porsche Connect Store på siden www.porsche.com/connect-store.

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag

Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.