• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
21. februar 2003 - sportscartesting.com

Ny CC'er fra Peugeot

Fasttags-cabrioleten 307 CC er klar som produktionsbil

Den billige 206 CC blev en succes fra starten, men det stort set ubrugelige bagsæde, har nok holdt mange købere tilbage. Den nye storebror 307 CC får plads til fire personer. Den billige 206 CC blev en succes fra starten, men det stort set ubrugelige bagsæde, har nok holdt mange købere tilbage. Den nye storebror 307 CC får plads til fire personer.

Af sportscartesting.com
PEUGEOT 307 CC; en af de mest ventede sportsvogne til denne sæson ser dagens lys for første gang som produktionsbil på det kommende show i Geneve.

Bilen blev vist for første gang på Paris-udstillingen for et halvt års tid siden. Der blev den firepersoners kombinerede coupe og cabriolet af mange betragtet som en af showets stjerner.

Første klasse
Når 307 CC går til salg her til sommer, bliver den den første ægte firepersoners coupe-cabriolet i sin klasse.

307 CC'eren følger samme ide som den mindre 206 CC, der blev først blandt de mindre biler med denne tagkonstruktion.

Det er jo hele to ting
Taget er af karrosseri-plade, så bilen er en fuld coupe, når taget er oppe. Men takket være et sindrigt klap-sammen-system kan taget foldes samme og gemmes væk i bagagerummet, og så er bilen pludselig en cabriolet.

Motorvalget står mellem to 206-motorer: Den 138 hestes motor som for eksempel i 206 S16 og den toliters 180 hestes, der inden længe dukker op i 206 RC.

Bilen ryger også til salg i Danmark. Der er ingen officiel prisoplysning endnu, men vi tør gætte på, at den kan holdes under 325.000 kroner.

Fakta
· Peugeot 307 CC
· Firepersoners coupe og cabriolet
· Frontmotor, forhjulstræk
· 2,0-liters række 4
· To overliggende knastaksler
· 180 hestekræfter
· Til salg fra sommer
· Prisgæt: Under 325.000 kroner


SE MERE PÅ SPORTSCARTESTING.COM
På sportscartesting.com kan du se flere billeder, læse om andre vilde sportsvogne og få andet guf med højt oktantal.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.