• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
15. juli 2003 - Seat, Semler Gruppen

Spanske hestekræfter

Ny og kraftigere Seat Leon Cupra R med 225 heste

Seat Leon Cupra R med kompakt karrosseri, lav sportsundervogn, store luftindtag i den forreste stødfanger og 18'' alufælge. Seat Leon Cupra R med kompakt karrosseri, lav sportsundervogn, store luftindtag i den forreste stødfanger og 18'' alufælge.

Ulla T. Ritter, Semler Gruppen
Seat sætter nu endnu større fokus på produktionen af modeller med sportslig karakter, og et af resultaterne deraf er den nye Seat Leon Cupra R.

Den er udstyret med en 1,8 liters motor med 225 hestekræfter - 15 hestekræfter mere end forgængeren. Dette gør den nye Leon Cupra R til den sportsligste, stærkeste og hurtigste seriemodel i Seats historie.

240 i timen
Med en ydelse på 225 hestekræfter kan Leon Cupra R byde på en topfart på 240 kilometer i timen. Det maksimale drejningsmoment er nu på 280 newtonmeter allerede ved 2.200 omdrejninger i minuttet, og dette giver en accelerationstid fra 0-100 kilometer i timen på blot 6,9 sekunder.

På trods af den forbedrede ydelse har det ikke været nødvendigt at foretage ændringer af affjedringen.

Lav og kompakt
Kendetegnende for Leon Cupra R er det kompakte karrosseri, den lave sportsundervogn, de store luftindtag i den forreste stødfanger og 18'' alufælge. I kabinen er den sorte farve dominerende kun afbrudt af de hvide instrumenture, aluminiumsfarvede pedaler og fodstøtte og den rødmønstrede gearknop.

Ligesom forgængeren er den nye Leon Cupra R udstyret med Dynamic Steering Response (DSR). Fordelen herved er undervognens evne til at tilpasse sig og reagere hurtigt på førerens kørsel.

Udover fire airbags, pyrotekniske selestrammere tæller standardudstyret også ESP og bremseassistent.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.