• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
14. august 2003 - Bilpriser.dk

Månedens bedste bilkøb

Se hvilke bilkøb, der bedst betaler sig netop nu

En Mitsubishi Colt eller Lancer fås til en fornuftig pris. En Mitsubishi Colt eller Lancer fås til en fornuftig pris.

Verden ifølge Grøftehauge Redigeret af:
Jeppe Lykke Hansen
Nu nærmer sig tiden, hvor der igen begynder at være fornuft i at kigge på brugte biler.

Skulle jeg have en ny brugt bil i denne måned, ville jeg overveje en nyere Mitsubishi Colt eller Lancer. Forskellen mellem de to modeller er ikke stor. Det er praktisk talt bare en hatchback og sedan/stationcar-udgave af samme bil.

Pas på de gamle modeller
Men, og det er et meget stort men. Pas på med de gamle modeller fra før 1989. En Colt eller Lancer fra før 1989 ruster, som var den vasket i havvand. Du risikere med andre ord at lave en slutseddel på et sminket lig med gravrusten lurende lige under lakken. Dette gælder dog kun for de helt gamle modeller. Sådan et skrækeksemplar af en bil ville jeg ikke eje, om så jeg fik penge for det. De gamle modeller udgik gradvist frem til '89, men de ruster, så dem ville jeg holde mig langt fra, hvis jeg var dig.

De nyere modeller til gengæld stort set fejlfri, når vi taler rust. Dermed ikke sagt, at de ikke kan ruste, for det kan de, men de er bestemt ikke værre end de fleste andre biler på markedet.

Fornuftige priser
Priserne på Colt og Lancer ligger i et fornuftigt leje, fordi de ikke længere kan fås som nye. Derfor har prisstigningerne på nypriser ikke i samme grad trukket op i de to japanere, som de har gjort i mange andre modeller på brugtmarkedet. De nyere modeller blev markedsført frem til 2001.

En faktor, der tidligere var med til at presse prisen ned på Colt og Lancer, var alt for høje reservedelspriser. Er reservedelene dyre, bliver efterspørgslen på bilen mindre, og prisen må ned, før kunderne vil købe den. For et års tid siden valgte Mitsubishi at nedsætte reservedelspriserne, men markedet har endnu ikke belønnet nedsættelsen i form af højere priser. Men det er jo ikke dit problem. Du får bare bilen til en god pris, og kan - 7-9-13 - se frem til en fornuftig afskrivning.

Enkelte reservedele kan dog stadig være pebrede, så jeg vil anbefale, at du ringer til en autoophugger, hvis du vurdere, at en reservedel virker for dyr.

Hold øje med værkstederne
Ligesom med Citroën (som tidligere omtalt i Nyt om Biler), er det dog en god ide at passe godt på, når du vælger værksted. At de tidligere overpriser er sat ned er, er ikke slået igennem hos alle mekanikere i landet. Dette gælder dog kun branchens brodne kar. Langt de fleste mekanikere er hæderlige mennesker, men får du mistanke om, at du har valgt det forkerte værksted, så find en anden mekaniker. Her må du holde øjnene åbne og bruge din sunde fornuft.

Alt i alt vil jeg sige; snup bare en Lancer eller Colt; med de billige reservedele er det bestemt en økonomisk fornuftig bil. Jeg tror ikke, at du kommer til at fortryde det...



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.