• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
10. november 2005 - Analyse - Bilpriser.dk

Ingen fidus ved firmabil

Skrot firmabilen og få kørselsgodtgørelse i stedet

Bilpriser.dk's Niels Grøftehauge foretrækker kørselsgodtgørelse frem for fri firmabil. Bilpriser.dk's Niels Grøftehauge foretrækker kørselsgodtgørelse frem for fri firmabil.

Analyse, Jeppe Lykke Hansen, Bilpriser.dk
Selvom chefen lokker med en funklende ny firmabil, er der god grund til at tænke sig grundigt om, før tilbudet accepteres. Firmabilen kan nemlig være et dyrt bekendtskab for både lønmodtager og arbejdsgiver, da det i mange tilfælde langt bedre kan betale sig at køre firmakilometerene i privatbilen og modtage den skattefrie kørselsgodtgørelse på 3,10 kroner kilometeren frem for i en beskattet firmabil. Dette gør sig især gældende, når det private kørselsbehov er lavt og firmakørselsbehovet højere. I Bilpriser.dk's analyse, der regner med tre års ejertid, 10.000 kilometer privat- og 20.000 kilometer virksomhedskørsel årligt, kunne firmabilen kun betale sig i ni ud af 40 tilfælde.

Analysens største besparelse på 70.776 skattefrie kroner over analysens tre år kan den heldige indehaver af en Citroën C4 1,6 HDI stikke i lommen, hvis bilen er privat- i stedet for firmabil. Samtidigt sparer virksomheden oven i købet 40.644 kroner ved ordningen, så her er ordningen en fordel for begge parter. Faktisk er der ikke en eneste af analysens biler, hvor regnskabet ikke falder ud til virksomhedens fordel, når firmabilen køres i garage til fordel for medarbejderens egen privatbil.

Fordel for alle
"Der er ikke bare en klar økonomisk fordel for medarbejderen, der er også en klar fordel for arbejdsgiveren," forklarer markedsanalytiker Niels Grøftehauge fra Bilpriser.dk.

Forklaringen på, at medarbejderen kan spare så mange penge, som analysen viser, er, at udgiften til skatten af den frie firmabil ofte overstiger udgiften til de 90.000 kilometers samlet kørsel i egen bil, når de 60.000 af kilometerene dækkes af den skattefrie kørselsgodtgørelse.

Dieselbiler topper analysen
"Det er klart, at en dieselbil endte helt i top i analysen. Det skyldes, at dieselbilerne beskattes hårdt på grund af den høje nypris, selvom de har en relativt lav udgift pr. kilometer. Med en dieselfirmabil beskattes du altså ekstra af en teknologi, som du ikke selv har den økonomiske fordel af. Ejer du derimod selv bilen, får du pludseligt fuld valuta for de lave driftsudgifter," fortæller Niels Grøftehauge.

Når en virksomhed accepterer at droppe firmabilen for at lade medarbejderen køre for kørselsgodtgørelse, koster det under analysens forudsætninger virksomheden 186.000 kroner i kørselsgodtgørelse. Alligevel er det en bedre forretning for virksomheden, der eller skulle betale for samtlige 90.000 kilometer, hvis medarbejderen havde fri firmabil.

Analysen viser en klar tendens til, at jo dyrere bil, desto større besparelse vil virksomheden have ved kørselsgodtgørelse frem for firmabil. Dette skyldes, at taksten for kørselsgodtgørelse altid er den samme, hvad enten bilen er en Suzuki Swift med en lav udgift pr. kilometer eller en Bentley, der koster en halv skiferie, hver gang den forlader godset. Med en Audi A6 2,0 TDI kan virksomheden spare hele 7.789 kroner om måneden ved at lade medarbejderen eje bilen selv, men dette giver til gengæld medarbejderen en ubehagelig ekstra udgift på 669 kroner om måneden.

Download baggrundsmateriale:
firmabilsanalysen2005 (pdf)
firmabilsanalysen2005 konklusion (pdf)



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.