• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
4. februar 2011 - Volkswagen

Amarok skal booste salg

VW har haft stor fremgang på erhvervsbiler i 2010.

Volkswagen Amarok - spændende pick-up, der snart kendes priser på. Volkswagen Amarok - spændende pick-up, der snart kendes priser på.

Volkswagen
Amarok skal booste salg
Efter et godt 2010 med en markedsandel på 20,7 pct. i 2010 ser Volkswagen Erhvervsbiler med optimisme på 2011. Nye modeller som pick-upen Amarok skal booste salget.
2010 blev bedre end forventet og meget bedre end 2009. Sammenligner man 2009 og 2010 er der sket en markant fremgang, helt nøjagtig er der solgt 38,9 pct. flere erhvervsbiler fra Volkswagen i 2010, end det foregående år (biler i klassen 0-3500 kg). Så der er grund til optimisme.
"Det er selvfølgelig rart at se, at det nu rykker den rigtige retning. Vi blev jo virkelig mærket af finanskrisen, men vi oplever nu, at der er ved at komme gang i hjulene igen. I bogstaveligste forstand. Den tyske økonomi er også i kraftig vækst igen og det håber vi får en afsmittende effekt her i Danmark", siger Volkswagen Erhvervsbilers direktør, Bent Rosendal.

Så Caddy lære det
Volkswagen Erhvervsbilers opblomstring i 2010 skyldes primært en unik kombination af produktnyheder og generøse service- og reparationsaftaler på de mest efterspurgte produkter.
Volkswagen Erhvervsbiler introducerede bl.a. en ny Transporter i 2010, der med ny teknologi, nyt design og nye priser, blev en af segmentets mest attraktive biler.
Ligeledes er Volkswagen Erhvervsbiler kommet med en overraskende prisbasker: Den nye Caddy blev introduceret i efteråret 2010, og det til priser langt under forgængeren og i en kategori, man ikke tidligere har set Volkswagen i.  Caddy blev som varebil introduceret med en startpris på 113.000.

Succes som familiebil

Som personbil fås Caddy allerede fra 160.000 kr., hvilket har gjort Volkswagen attraktiv for helt nye kundegrupper, bl.a. unge børnefamilier. Den nye Caddy er blevet mere personbil end nogensinde og med de nye attraktive priser er den et godt alternativ for alle, der har brug for ekstra rummelighed: fra håndværkeren til børnefamilien. Med masser af plads, op til 7 sæder og brændstoføkonomiske motorer taler Caddy både som personbil og som varebil til fornuften. Men med det nye design-DNA, som har opgraderet Caddy på designfronten taler Caddy også til hjertet. Alt dette smitter naturligvis af på salgsstatistikken. Alt i alt har Volkswagen Erhvervsbiler siden introduktionen i oktober måned sidste år allerede solgt 539 stk. Caddy.

Rigtig meget for 1 kr. om dagen
En anden væsentlig faktor til Volkswagen Erhvervsbilers stigende markedsandel er den lukrative service- og reperationsaftale, der tilbydes alle nye kunder ved køb af Transporter, Crafter eller Caddy Van. Aftalen er skabt ud fra filosofien om, at det ikke blot er købsprisen man bør fokusere på, når man overvejer bilkøb, men også de vedligeholdelsesudgifter, der følger med at eje bilen. Dette vil Volkswagen gerne gøre både let, billigt og gennemskueligt for vore kunder og derfor tilbyder vi en omfattende service- og reperationsaftale til bare 995 kr. i engangsydelse og den gælder i hele 3 år/60.000 km. Dét er under en kr. om dagen.

Reparationer nu med i service- og garantiaftale

Service- og garantiaftalen omfatter bl.a. arbejdsløn og reservedele til serviceeftersyn, men også sliddele, såsom bremseskiver og -klodser, pærer, viskerblade, fjedre og støddæmpere er omfattet. Volkswagen Erhvervsbiler har besluttet også at inkludere mere uforudseelige reparationer i aftalen: Hvis motoren, gearkassen eller nogle af de mange elektroniske finesser gå i stykker, bliver dette også lavet uden beregning. Hele service- og reperationsaftalen kan ses på www.volkswagen-erhvervsbiler.dk

Ser frem til at præsentere Amarok i 2011
Hos Volkswagen Erhvervsbiler ser man i særdeleshed frem til at kunne introducere den nye Amarok i Danmark i løbet af foråret. Amarok er en helt nyudviklet pick-up, der bliver tilbudt de danske kunder både med enkelt- og dobbeltkabine og med firehjulstræk. Amarok er i lighed med den nye Caddy en bil, der appellerer til nye målgrupper for Volkswagen erhvervsbiler og derfor også en vigtig del af mærkets vækststrategi for det nye år.
Pick-upen har de velkendte effektive motorer fra Volkswagen og det karakteristiske Volkswagen-DNA. En effektiv common rail TDI motor af nyeste generation vil komme til at udgøre hjertet i Volkswagen Amarok. Tidstypisk har Volkswagen nedbragt CO2-udslippet og forbedret brændstofforbruget, således at Amarok kan vise de bedste værdier i pick-up-segmentet.

Volkswagen forventer at offentliggøre priserne på Amarok i nærmeste fremtid.

Interesseret i erhvervsbiler? Læs evt. Varebilanalysen 2011 her

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.