Fokus på kinesiske dæk
Forbrugere er klar over risiko.
Autoteket
Dæksælgere oplever, at den seneste tids advarsler har forstærket forbrugernes skepsis mod de allerbilligste dæk.
Forbrugere er opmærksomme på billige importdæk
Både organisationer og medier har i den seneste tid advaret forbrugerne mod billige, kinesisk fremstillede dæk, der bremser dårligt og i værste fald eksploderer.
At dømme efter reaktionerne på Euromasters stande, der har været opstillet i Bilka og A-Z igennem hele uge 12, har mange taget advarslerne til sig.
Marketing Manager Carsten Kure fra Euromaster opfordrer forbrugerne til nøje at overveje mulige ulemper og risici inden køb af discountdæk.
"Som undersøgelser og medier i den seneste tid har vist os, får man, hvad man betaler for. Med helt billige dæk kan man generelt forvente øget bremselængde, kortere levetid og mere støj under kørslen".
Dækskifte nu er lige så vigtigt som i efteråret
På deres stande har Euromaster-folkene desuden oplevet, at forbrugerne generelt prioriterer skiftet fra vinterdæk til sommerdæk langt lavere end skiftet den modsatte vej.
"Folk er mere oppe på mærkerne, når der kommer sne og is på vejene. Da kan det kun gå for langsomt med at få vinterdæk på bilen", vurderer Carsten Kure.
Men Ifølge Volker Nitz fra Rådet for Større Dæksikkerhed kan det være lige så farligt at køre rundt på forkerte dæk nu som i vinterhalvåret. Når det bliver rigtig varmt, vokser bremselængden betragteligt med vinterdæk. Desuden er de mindre stabile i kurver. Det har den tyske bilistorganisation ADAC dokumenteret i en omfattende dæktest.
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.
