• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
5. december 2011 - Mazda

Debut til Mazda Takeri

Takeri er konceptbilen med ny spændende teknik.

Mazda Takeri blev præsenteret på Tokyo Motor Show i slutningen af november. Mazda Takeri blev præsenteret på Tokyo Motor Show i slutningen af november.

Mazda

Konceptbilen Mazda Takeri
Konceptbilen Mazda Takeri har netop haft sin debut på Tokyo Motor Show. Takeri har Mazdas nye designsprog, KODO – Soul of Motion, og Mazdas nye SKYACTIV-teknologier. Konceptbilen viser retningen for en fremtidig produktionsmodel i den store mellemklasse.

Søg brugte biler på Bilpriser.dk

Takeri har mange af designelementerne fra den tidligere konceptbil, Shinari, som var en firedørs sportscoupé. Den er udstyret med den nye og meget miljøvenlige dieselmotor, SKYACTIV-D, Mazdas unikke stop-/startsystem, i-stop, og et helt nyudviklet system til genindvinding af bremseenergien, som Mazda kalder i-ELOOP. Den nye dieselmotor er i Takeri kombineret med den nye 6-trins automatiske gearkasse, SKYACTIV-Drive, og naturligvis SKYACTIV-undervogn og SKYACTIV-karrosseri. Til sammen giver al den nye teknik Takeri et meget lavt brændstofforbrug, uden at der er gået på kompromis med køreegenskaberne.

Unikt system til genindvinding af bremseenergien
Som den første bil fra Mazda har Takeri også Mazdas helt nye system til genindvinding af bremseenergien, i-ELOOP. Systemet vil blive anvendt i personbiler fra Mazda fra 2012 og vil kunne forbedre brændstoføkonomien med helt op til 10 % ved almindelig kørsel med både accelerationer og nedbremsninger.

Mazdas system til genindvinding af bremseenergien er unikt, eftersom det anvender en superkondensator, som kan lagre elektricitet midlertidigt. I modsætning til normale batterier kan en superkondensator op- og aflades meget hurtigt, og desuden mister den ikke kapacitet ved langvarig anvendelse. i-ELOOP omdanner effektivt bilens bevægelsesenergi til elektricitet, som anvendes til at drive bilens klimaanlæg, lydanlæg og flere andre elektriske komponenter.

Regenerative bremsesystemer anvendes i stigende grad for at spare brændstof. Oftest anvender disse systemer en elmotor eller en generator for at generere elektricitet, når bilen bremses, for dermed at kunne genindvinde en del af bilens bevægelsesenergi. Regenerative bremsesystemer i hybridbiler anvender som regel en stor elmotor og et særskilt batteri. Mazda i-ELOOP kræver ingen af delene.

Sælg din bil på Bilpriser.dk

Superkondensator og spændingsstabilisator
i-ELOOP har i stedet en ny type generator med variabel spænding på 12-25 volt, en lavresistent superkondensator samt en spændingsstabilisator. i-ELOOP begynder at genindvinde bevægelsesenergien i samme øjeblik føreren løfter foden fra speederen, og bilens hastighed reduceres. Generatoren med variabel spænding øger spændingen til 25 Volt for maksimal effektivitet, inden elektriciteten sendes videre til den avancerede superkondensator. Denne kondensator er udviklet specielt til anvendelse i en personbil og kan oplades helt på nogle få sekunder.

En spændingsstabilisator reducerer spændingen fra 25 til 12 volt, inden elektriciteten anvendes i bilens forskellige elektriske komponenter. Systemet oplader desuden bilens batteri efter behov. i-ELOOP er altid i funktion, når bilen bremses, hvilket reducerer motorens behov for at anvende ekstra brændstof for at generere elektricitet. Under normale kørselsforhold med accelerationer og nedbremsninger forbedrer det brændstoføkonomien med helt op til 10 %. i-ELOOP understøtter også Mazdas unikke stop-/startsystem, i-stop, og er med til at forlænge den tid, hvor motoren er slukket.

KODO – Soul of Motion
Med Takeri har Mazdas designere videreudviklet og tilpasset formsproget fra den tidligere konceptbil Shinari, så det passer til en fremtidig bil i den store mellemklasse. Mazdas nye designsprog, ”Kodo – Soul of Motion”, bygger på naturens eget formsprog og i dette tilfælde specifikt på en gepards atletiske krop, når dens krop er spændt og på spring før en jagt.

Den markante front har Mazdas nye ”signature wings”, som direkte viser, at dette er en ny generation Mazda. ”Signature wings” beskriver den 5-kantede Mazda-grill, der fortsætter ud i forlygterne.

Besøg forsikringsoversigten på Bilpriser.dk

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.