Februar måneds bilsalg fortsætter den gode udvikling
Danskerne fortsætter med at anskaffe nye biler og udskifte deres ældre biler.
De danske bilimportør
Ovenpå en stærk start i årets første måned, bekræfter februar måneds salgstal nu blot tendensen: det går stadig godt i Danmark. Danskerne forsætter med at anskaffe nye biler og udskifte deres ældre biler i garagen til nyere modeller i stort antal. I februar blev det til 17.266 nye personbiler, hvilket blot er 362 færre biler og 2% under de 17.628 biler, der blev solgt i februar sidste år – altså et marginalt fald, og ser vi på det samlede salg for årets to første måneder er vi med 37.182 solgte biler helt på niveau med de 37.162 sidste år.
”Hos De Danske Bilimportører glæder vi os naturligvis over, at det gode salg er fortsat i februar. Den største del af salget er udskiftninger af den eksisterende bilpark, og det er enormt positivt både for vores miljø og trafiksikkerheden, idet nye biler helt generelt har lavere udledning og er mere trafiksikre end gamle biler.”
”Februar er traditionelt en måned, der ligger lidt lavere end eksempelvis januar fordi der er nogle dage færre i måneden og mange danskere bruger en uges tid på vinterferie, men resultatet for i år er ganske pænt – og det er vi naturligvis ikke kede af.”
Segmenter
Tager vi et blik på segmentfordelingen ses det, at B-segmentet (mindre biler) er det mest solgte, med J-segmentet (SUV/Cross over) og C-segmentet (mellemklasse) på hhv. anden- og tredjepladsen. Sammenlignet med februar sidste år, er der sket en forskydning, så A-segmentet (mikrobilerne) nu er gået fra en 4. plads helt ned til en 5. plads. Desuden er B-segmentet faldende på trods af, at de stadig holder skansen på 1. pladsen over mest solgte segment. Det er dermed et billede på den generelle tendens til, at danskerne har anskaffet sig lidt større biler. J segmentet med de populære crossovers fortsætter den generelle, stigende tendens, og er stadig i fremgang – salget af SUV’erne er steget med omkring 45% holdt op mod februar 2017.
Segmentnavn |
Februar 2018 |
Februar 2017 |
||
Antal |
Andel |
Antal |
Andel |
|
A: Mikro |
1.587 |
9% |
3.107 |
18% |
B: Lille |
4.710 |
27% |
5.150 |
29% |
C: Mellem |
2.782 |
16% |
3.082 |
17% |
D: Stor |
1.822 |
11% |
1.500 |
9% |
E: Premium |
406 |
2% |
344 |
2% |
F: Luksus |
9 |
0% |
9 |
0% |
J: SUV |
4.608 |
27% |
3.167 |
18% |
M: MPV |
1.219 |
7% |
1.048 |
6% |
S: Sport |
8 |
0% |
49 |
0% |
Øvrige |
115 |
1% |
172 |
1% |
TOTAL |
17.266 |
100% |
17.628 |
100% |
Generelle Top 10 lister
Månedens mest solgte bil blev endnu en gang Peugeot 208 som danskerne købte 1.045 af i februar. På 2. pladsen kom Nissans Qashqai i det populære SUV-segment, mens Volkswagens Golf og Polo tog hhv. 3. og 4. pladsen og Renaults Clio blev nummer 5.
Volkswagen blev igen det mest solgte mærke efterfulgt af Peugeot, Citroen, Ford og Toyota.
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.