• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
16. december 2021 - Vejdirektoratet

Udbud af Nordhavnstunnel

Ny tunnel skal forbinde Østerbro og Nordhavnen.

Entreprisen omfatter også etablering af en ny vejstrækning, der forbinder Sundkrogsgade med Baltikavej samt etablering af et nyt kryds mellem Baltikavej/Kattegatvej/Oceanvej. Entreprisen omfatter også etablering af en ny vejstrækning, der forbinder Sundkrogsgade med Baltikavej samt etablering af et nyt kryds mellem Baltikavej/Kattegatvej/Oceanvej.

Vejdirektoratet


Nu udbyder Vejdirektoratet opgaven med anlæg af en tunnel i København, som forbinder Østerbro og Nordhavn. Det er en tunnel, der skal under havnebassinet i Svanemøllehavnen, og som er en forudsætning for den videre byudvikling af Nordhavn.

Vejdirektoratet skal for Københavns Kommune bygge en 1,4 km lang tunnel under Svanemøllebugten, som forbinder Nordhavnsvejtunnelen med Kattegatvej i Nordhavn.

”Vi har det sidste halvandet år arbejdet med planlægning og udarbejdelse af udbudsmateriale, og det er en stor milepæl, at vi nu kan gå i udbud og dermed gå i gang med næste etape af projektet nemlig at finde en entreprenør, der kan udføre arbejdet i marken,” siger Silas Nørager, senior projektleder i Vejdirektoratet, og ansvarlig for byggeriet af den kommende Nordhavnstunnel.

“I forbindelse med udarbejdelse af udbudsmaterialet har vi i Vejdirektoratet også fokuseret på krav til bæredygtighed og digitalisering. Vi har lyttet til markedet og vi er spændte på at se, hvordan markedet tager imod vores idéer i udbudsmaterialet. Her tænker vi blandt andet på krav til CO2-afregning og krav til 3-, 4-, og 5D modellering,” fortsætter Silas Nørager.
 
Opgaven udbydes som en totalentreprise, og kontrakttildelingen forventes at finde sted i sommeren 2022 såfremt der tildeles på indledende tilbud.
 
Entreprisen omfatter projektering og anlæg af en 1,4 km lang cut-n-cover tunnel, der er en fortsættelse af den eksisterende Nordhavnsvejstunnel, som skal løbe under Svanemøllehavnen og op til Kattegatvej i Nordhavn. Tunnelen skal være fremtidssikret til Østlig Ringvej.

Entreprisen omfatter også etablering af en ny vejstrækning, der forbinder Sundkrogsgade med Baltikavej samt etablering af et nyt kryds mellem Baltikavej/Kattegatvej/Oceanvej.
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.