• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
22. april 2004 - Autocom.dk

Autocom.dk til Holland

Dansk bilauktion går ind på det hollandske marked

Den danske bilauktion Autocom.dk går ind på det hollandske marked under navnet Autorola.nl. Autocom.dk er ejet og drevet af folkene bag Bilpriser.dk. Den danske bilauktion Autocom.dk går ind på det hollandske marked under navnet Autorola.nl. Autocom.dk er ejet og drevet af folkene bag Bilpriser.dk.

Af Jeppe Lykke Hansen
Det går godt for den danske bilauktion Autocom.dk og dens tyske afdeling Autorola.de, og det har givet firmaet lyst til yderligere europæisk ekspansion. Derfor har firmaet nu åbnet en hollandsk afdeling med navnet Autorola.nl.

"Vi talte med mange hollandske forhandlere på IAA i efteråret, og de var meget begejstrede for vores system. Derfra var det ikke langt til tanken om at starte i Holland," fortæller direktør Peter Grøftehauge fra Autocom A/S. Autocom A/S står dermed bag det professionelle vurderingssystem Autocom Prisberegning, forbrugersitet Bilpriser.dk, bilauktionen Autocom.dk samt den tyske og hollandske bilauktion Autorola.de og Autorola.nl.

Gode kontakter
"Vi har allerede skabt mange gode kontakter på hollandske marked, og vi glæder os til at videreføre succesen i Holland," siger Peter Grøftehauge, der fortæller, at der allerede er 885 hollandske forhandlere tilmeldt auktionssystemet.

Holland har 16 millioner indbyggere, hvilket vil sige, at potentialet er 3,2 gange så stort som i Danmark, hvis der ikke tages højde for, at det danske marked er hæmmet af de høje registreringsafgifter; reelt er potentialet endnu højere.

"Den hollandske mentalitet minder meget om den danske, og det er også et land, der er langt fremme med brugen af Internet, så de er virkeligt klar til et system som vores," udtaler Peter Grøftehauge.

Effektivt salg
Ligesom på den danske og tyske auktion bliver det Autorola.nl's hovedformål at privatpersoner skal sætte deres biler til salg overfor hele bilbranchen og dermed opnå et effektivt salg til den helt rigtige køber.

"Vores eksistensberettigelse er, at vi skaber værdi for både køber og sælger. Sælgeren får en bedre pris på en effektiv måde, og køberen får mulighed for at håndplukke de helt rigtige biler," forklarer Peter Grøftehauge.

Dansk skabelon
Hollandske Autorola.nl er bygget over samme skabelon som Autocom.dk. Ligesom den danske auktion foregår beskrivelsen af bilen ved, at bilejeren klikker sig igennem en række sider med spørgsmål om bilen, hvorefter mindsteprisen skal vælges og bilens tilmelding godkendes.

Foreløbigt skal der afholdes to hollandske auktioner om ugen fra mandag til torsdag og torsdag til mandag. På længere sigt er det planen, at der skal afholdes daglige auktioner som i Danmark og Tyskland.

"Princippet er det samme som på de to andre auktioner. Den rigtige køber og den rigtige bil sættes automatisk sammen til gavn for begge parter," afslutter Peter Grøftehauge.

SE MERE PÅ:
www.autocom.dk
www.autorola.nl



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.