• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
8. januar 2008 - Motor

Hård kamp i Golf-klassen

Kia Cee'd vinder - Fiat Bravo klarer sig overraskende godt

Fiat Bravo får på trods af ros og fire stjerner kun en femteplads. Konkurrencen i Golf-klassen er benhård. Fiat Bravo får på trods af ros og fire stjerner kun en femteplads. Konkurrencen i Golf-klassen er benhård.

Bilpriser.dk
FDM's medlemsblad Motor har i sit januarnummer en stortest i Golf-klassen. Deltagerne er VW Golf - naturligvis, og her i udgaven 1.4 TSI Trendline til 285.578 kr. - Kia Cee'd 1.6 Active til 209.879 kr., Peugeot 308 1.6 Comfort S til 233.470 kr., Fiat Bravo T-Jet 120 Dyn. Evo 1 til 213.470 kr., Toyota Auris VVT-i 1.6 Luna til 260.099 kr. og Opel Astra 1.8 16V Limited til 257.958 kr. Ikke overraskende vinder den meget roste Kia Cee'd. Den meget lave pris, gode køreegenskaber, god rummelighed, god sikkerhed, bedste brændstoføkonomi og syv års/150.000 kilometers garanti er med til at give den topkarakteren seks stjerner. Mere overraskende er det måske, at Fiat Bravo høster megen ros og får fire stjerner. Den får ros for sin motor, sin letkørthed og sin chaufførplads. Golf roses som altid for sin gennemførte kvalitet, den lave afskrivning, sin motor og sin gearkasse.
Placeringen i den benhårde konkurrence blev:
1. Kia Cee'd ******
2. VW Golf  *****
3. Peugeot 308 ****
4. Toyota Auris ****
5. Fiat Bravo ****
6. Opel Astra ***

Astra'en klaren sig skidt på grund af dårlig økonomi, mådeligt udstyr og mådelige køreegenskaber.
Testen afslører også de faktuelle forbrugstal ved almindeligt brug. Forbruget var som følger:

Kia Cee'd: 14,2 km/l
Peugeot 308: 14 km/l
VW Golf: 13,9 km/l
Fiat Bravo: 13,6 km/l
Toyota Auris: 13,2 km/l
Opel Astra: 12,4 km/l.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.