Mini-MPV fra Fiat
Fiat-nyhed i den kompakte mellemklasse
Fiats nye Stilo får verdenspremiere på den internationale biludstilling i Geneve. Stilo er en fuldblods Fiat i den kompakte mellemklasse.
Plads eller dynamik
For at opfylde de krav, som forskellige kundegrupper stiller, fås Fiat Stilo i to karrosserivarianter:
Som 3-dørs og som 5-dørs. To versioner, der i både i design og i dimensioner, adskiller sig fra hinanden. Således er også kørestillingerne forskellige, hvilket afspejler de to modellers karakter:
Den 3-dørs er den dynamiske og kraftfulde bil, den 5-dørs er bilen til de, der kræver ekstra plads, bedre adgangsforhold og mere komfort.
Italiensk MPV-alternativ
Stilo er i 5-dørs-versionen et realistisk alternativ til en MPV. Afgangsforhold til både passagerkabine og bagagerum samt den relativt høje køreposition giver mange af MPV'ens fordele. Stilos sædekonfigurationer er yderst fleksible, med to separate bagsæder, der kan skydes frem og tilbage og lægges ned individuelt.
Dimensioner og motorer
Fiat Stilo 5-dørs er 4,25 meter lang og 1,76 cm bred. Højden er 1,51 meter og akselafstanden er 2,60 meter.
Stilo 3-dørs er en anelse mere kompakt med en længde på 4,18 meter og en højde på 1,46 meter. Bredde og akselafstand er den samme som Stilo 5-dørs.
Både 3 og 5-dørs udgave fås med fire forskellige benzinmotorer samt to Common Rail-turbodiesel-varianter.
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.