• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
14. november 2008 - Bentley

En født klassiker

Bentley Azure er for folk, for hvem krise er et fremmedord

Bentley Azure T - hvor bliver lottogevinsten af? Bentley Azure T - hvor bliver lottogevinsten af?

Bentley
Bentley præsenterer Bentley Azure T på L.A. Auto Show
Bentley Azure T er nok en af verdens mest elegante cabrioleter og kandidat til at blive en fremtidig klassiker, mener importøren. Med det unikke Bentley "T"-kendetegn  fremhæves modellens sportslige karakter og den 507 hk Bentley Azure T kombinerer exceptionel køredynamik med muligheden for at transportere fire personer i overdådig åben luksus.

Performance-version af V8'er
Den nye Bentley Azure T er udstyret med en performance-version af Bentleys fabelagtige 6,75 liters V8-motor og er den seneste i rækken af Bentley modeller, der bærer "T"-emblemet. Continental Coupé fra 1996 var den første moderne Bentley T-model efterfulgt af Bentley Arnage T i 2002. Begge er flagskibsmodeller med en karakteristisk sportslig karakter og uovertrufne præstationer.

507 hk og drejningsmoment på 1.000 Nm
Af særlige kendetegn får Bentley Azure T  tonet kølergrill, 20 tommer aluminiumsfælge og "Le Mans" luftindtag i frontpartiet. Bentley Azure T deler både motor og gearkasse med Bentley Arnage T og Bentley Arnage Final Series. V8-motoren med bi-turbo yder 507 hk ved 4.200 o/min, men mere imponerende er drejningsmomentet. Her er 1.000 Nm ved 3.200 o/min, men allerede fra 1.800 o/min er hele 90 procent af det maksimale drejningsmoment til rådighed. Motorens enorme kraftressourcer sikrer en acceleration fra 0-100 km/t på 5,5 sekunder og en topfart på 288 km/t.

Håndbyggede motorer med navn på konstruktøren
Hver af de håndbyggede V8-motorer kommer med en sortlakeret luftindsugningskasse, der bærer navnet på den konstruktør, der har været ansvarlig for samleprocessen. Kræfterne overføres til baghjulene gennem en 6-trins automatgearkasse fra ZF med mulighed for at skifte mellem tre individuelle køreprogrammer (Drive, Sport og Manuel) for optimal udnyttelse af motorens mange kræfter. En anden vigtig detalje i den nye Bentley Azure T er adskillelsen af undervognens og gearkassens sportsindstilling, der nu tillader føreren at aktivere den mere sportslige dynamik uafhængigt af hinanden.   

Bremseskiver af kulfiber er en option
Som option kan Bentley Azure T-kunder opgradere modellens bremsesystem til et system bestående af kulfiber og krydsborede ventilerede bremseskiver. Med et mål på 420 x 40 mm foran og 356 x 28 mm bagpå, er bremseskiverne de største, der er monteret på en serieproduceret bil i verden. Med otte-stemplede bremsekalibre er bremsesystemets bremseevne imponerende og samtidig er den uaffjedrede vægt reduceret med otte kilo, hvilket gavner den samlede køredynamik.

Overdådige pladsforhold til fire personer
Bentley Azure T er en luksuriøs firepersoners cabriolet med overdådige pladsforhold. Med tryk på en knap behøver den tre-lagede stofkaleche blot 25 sekunder for at køre ned og da dette sker i et separat opbevaringsrum, har det ingen indflydelse på det voluminøse bagagerum, der er designet til at rumme to golftasker og håndbagage. Det bemærkelsesværdige interiør kan leveres i henholdsvis 42 og 25 forskellige eksteriør- og interiørfarver samt valg mellem flere typer af træ. Dertil kommer paletten af muligheder fra den specielle "Mulliner"-afdeling, der skræddersyer modellen individuelt efter kundens ønsker.

Bentley Azure T, som præsenteres på L.A. Auto Show den 19. november 2008, kan allerede nu bestilles hos eneforhandleren i Danmark, Bentley Copenhagen med forventet levering sommeren 2009.

Prisen? Den spørger man ikke om i de kredse, der køber den slags. Den er i hvert fald ikke nævnt i pressemeddelelsen fra importøren.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.