• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
19. februar 2009 - Citroën

Citroën fornyr sig

Citroën DS vender bl.a. tilbage i moderne skikkelse

Citroën DS - konceptbil, der både peger tilbage og frem i tiden. Citroën DS - konceptbil, der både peger tilbage og frem i tiden.

Citroën
Fornyelse som 90-årig
Ny visuel identitet, nye relationer til kunderne, ny produktlinje. I 90-året for firmaets start påbegynder Citroën et nyt kapitel i sin historie. Målet er at videreføre den dynamiske udvikling, som de seneste ti års modeller har skabt, og at give mere værdi og styrke til selve mærket Citroën, så der skabes en helhed mellem mærke og modelprogram.
Det betyder, at Citroën lancerer et totalprojekt for mærket med en ny visuel identitet, nye relationer til kunderne og ny linje af bilmodeller.
 
Ny model hvert halve år

Det betyder også en ny produktstrategi. I dag råder Citroën over det største og bredeste modelprogram nogensinde. Politikken med mange forskellige modeller vil blive videreført, samtidig med at lanceringstakten intensiveres, oplyser importøren. Det betyder, at Citroën i løbet af de kommende 3 år introducerer 6 nye modeller på det europæiske marked, eller sagt med andre ord en ny model hver sjette måned.

Vil udvikle biler til alle behov
Men verden forandrer sig, og ikke på samme måde for alle. Derfor udvikler Citroën komplementære produkter, som kan imødekomme kundernes mangeartede behov, uanset hvad de lægger vægt på, hvordan de bruger bilen og størrelsen af deres bilbudget.
Strategi om fornyelse af modeller
Først og fremmest fortsætter Citroën fornyelsen af sit eksisterende modelprogram, hvor fornyelsen altid indebærer tydelige forbedringer. Ligesom den nye C5, der har afløst den tidligere model, betyder markante fremskridt, vil en ny C3 en dag afløse den nuværende C3 og leve op til samme mål. Og tilsvarende for de andre modeller i det nuværende modelprogram.

Strategi om helt nye modeller
Nogle kunder forventer mere end blot en ny udgave af en eksisterende model. De ønsker mere grundlæggende nyt i udbudet af biler. Den franske bilfabrik har to strategier til at indfri disse forventninger på. Den første er at dække de grundlæggende behov for mobilitet hos de kunder, som reducerer deres bilbudget og søger mere økonomiske og mere praktiske biler.
I en tid med krav om lave omkostninger er udfordringen at udvikle biler, som er økonomiske, uden at de mister deres charme og tiltrækningskraft. C3 Picasso er et godt eksempel og en rigtig "anti-krise"-bil. Projektet C-Cactus bliver et endnu tydeligere eksempel på denne strategi, oplyser importøren.

Køreglæde, innovation og profilering

Den anden måde at imødekomme kundernes nye forventninger på er at fokusere på glæden ved biler, men på en gennemtænkt måde. Kunderne til denne type bil ønsker biler med en markant profil, biler som profilerer dem og giver dem nye køreoplevelser. Disse kunder ønsker status, nye oplevelser og raffinement, som er andet end blot en kopi af de store modeller i det
klassiske modelprogram.
Derfor lancerer Citroën  i dag en ny produktlinje, der skal være et supplement til det nuværende modelprogram. Den nye produktlinje består af 3 nye meget distinkte modeller, som vil blive introduceret fra 2010 og frem i klassen for de kompakte biler, mellemklasse 1 og mellemklasse 2.

Ny produktlinje: Citroën DS
Den nye produktlinje er markant i design, køreegenskaber og brug. Det kommer til at afspejle sig i prisen, men inden for rimelige rammer. Drømmeobjekter inden for rækkevidde, som adskiller sig fra andre biler ved meget kreative og intelligente løsninger i selve udviklingen af modellen og høj kvalitet i fremstilllingen. Biler som byder på det bedste, producenten formår. En produktlinje som til fulde afspejler selve Citroën-ånden: Créative Technologie.
Konceptbilen Citroën DS Indside er et bud på den nye produktlinje, som får betegnelsen DS og de 3 modeller navnene DS3, DS4 og DS5.

Gudinde-bilen DS kåret som verdens smukkeste

Den oprindelige Citroën DS er netop kåret til den smukkeste bil gennem tiderne ved en kåring, der er arrangeret af det engelske magasin ”Classic & Sports Car”. Der var 50 biler som kandidater ved kåringen, og Citroën DS vandt foran Jaguar XK120 og Ferrari 275 GTB. Citroën DS blev designet af Flaminio Bertoni og introduceret på Biludstillingen i Paris i 1955. Den blev produceret frem til 1975.
Modelnavnet DS var en forkortelse for det franske ”déesse”, som betyder gudinde.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.